En ung Frank Jæger
Frank Jæger var kun 21 år, da hans første digte blev trykt 1947 i tidsskriftet Vild Hvede. Et af disse digte var Haandslag til Tony, det første digt i debutbogen året efter, Dydige digte. Titlens Tony er Frank Jægers ven fra gymnasiet, visesangeren og -komponisten Tony Vejslev, der har sat flere af hans digte i musik.
Nye toner i den danske poesi
Da Frank Jæger sendte sine første digte til Wivels Forlag, vejrede man straks ”morgenluft i nattemørket”, som forlæggeren og digteren Ole Wivel har skrevet. Man ”anede nye toner i den danske poesi; noget som gik paa tværs af de eskatologiske grundstemninger vi andre digtede paa”. Det var på baggrund af verdenskrigens erfaringer og den etiske tyngde i litteraturen, der fulgte, at Frank Jægers første digte blev mødt ”med venlighed, fordi det er så sjældent at møde lidt umiddelbar livsglæde hos de unge poeter”, som Marie-Louise Paludan skrev i sin anmeldelse af Dydige digte i Sorø Amtstidende.
En livsglæde på trods
At livsglæden var på trods blev tydeligere gennem forfatterskabet. Men dobbeltheden ligger allerede her i hans første digt og giver Haandslag til Tony karakter af en slags programerklæring: ”Vi, der valgte …”
Livet er et valg, der foretages hele tiden
Med gentagelsens mønster fra vers til vers er det et stramt komponeret digt. De tre første vers billedliggør nogle livsværdier, som er valgt, det viser datidsformen. I fjerde vers sammenfattes de tre aspekter til ét valg: ”livet”. Dette vers er i nutid og viser dermed, at det er et valg, som foretages nu - altså hele tiden.
Eksistentialismen
Således illustrerer Frank Jæger uden nogen form for teori den eksistentialistiske tankegang, som prægede kredsen omkring det nye tidsskrift Heretica (Ole Wivel, Th. Bjørnvig, Gustava Brandt, m.fl.). Valget indbefatter ”regnen, natten, landet” – og bevidstheden om forfaldet og livets afslutning.
Vesterbrodrengen lægger storbyen bag sig
Konkret betød det at ”vælge livet” for den unge vesterbrodreng at lægge storbyen bag sig til fordel for ”det lille liv” på landet. I digtet her vælger digtets ”vi” at lade sig fylde af sanseindtryk, fantasi og tanker her og nu, alt det som bliver ”trykket ind mod vore hjerter, / mens vi går.” (vers 4).