Vi har kun én sol

Baggrund Liv

Helge Severinsen skrev sangen til tiårsjubilæet for Skælskør Højskole i 1978. Forfatteren, der var forstander på højskolen, var inspireret af eksistentialismen og eksistensteologien. Det kommer til udtryk i sangens understregning af livets engangskarakter; af menneskets personlige ansvar og kravet om at være til stede, at vælge, handle, at leve.

Sangen er skrevet til Skælskør Folkehøjskole

Sangen er skrevet til Skælskør Folkehøjskoles ”jubelfest”, dvs. tiårsjubilæum, i 1978, hvor Helge Severinsen var forstander og drivkraften bag skolens oprettelse.

Opgør med den mytologiske højskole

Sangen er som dens forfatter en typisk repræsentant for den fløj i efterkrigstidens højskoler, der stod for et opgør med den gamle mytologiske højskole og dens svulstige bragesnak. Nu skulle højskolen være saglig og nøgtern. Ingen store ord, ingen forførelse af eleverne. Det skulle dreje sig om eksistensen her og nu, personlig ansvarlighed og redelig dialog.

Helge Severinsen var inspireret af eksistentialismen

Helge Severinsen, som er uddannet teolog, var som mange af tidens højskolefolk inspireret af eksistentialismen og eksistensteologien, og det slår tydeligt igennem i sangen med dens understregning af livets engangskarakter markeret i første linje i hvert vers. Netop dette, at vi mennesker kun har én sol, én jord, ét land osv., understreger det personlige ansvar og kravet om at komme til stede, at vælge, at handle, at leve.

Forfatteren vedkender sig sin inspiration

Samtidig vedkender forfatteren sig sin historiske inspiration ved at skrive sangen i samme versemål som Kingos Far verden, far vel og Grundtvigs O kristelighed. Altså både en forlængelse af og et opgør med traditionen: ”Vi har kun én død. Hvert slægtled er stedt i den selvsamme nød” (4.1-2). Hver ny generation må tage sit liv op og leve på de betingelser, som frembydes for den.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Teksten bevæger sig fra universet til jorden

Teksten bevæger sig fra universet og skabelsen (vers 1) til jorden med naturen (vers 2), landet med dets historie (vers 3) og det enkelte menneske med dets håb og fortvivlelse, smerte og lyst (vers 4 og 5). Det hele beskrevet i et nøgternt og dog poetisk sprog; og med en pågående understregning af, at det hele, det nære, det fjerne, det fortidige og det nutidige er dit og mit (de syngendes) liv og deres ansvar.

Den enkeltes ansvar binder det hele sammen

Den enkeltes ansvar, som det der binder det hele sammen, er uden store ord og floskler understreget i linjen: ”tilfældighed smedet til skæbnemotiv” (5.5). Sangen falder til hvile i vers 6 med henvisningen til den ene Gud, som skænker mod og kraft og kærlighed til at bære dette nærmest uoverkommelige ansvar.

Højskolesangbogen bringer to melodier

Hvor der i sangens tekst refereres til såvel Kingos Far verden, farvel som Grundtvigs O kristelighed, vælger begge komponister en anden – og lettere – indfaldsvinkel. Begge melodier understreger engangsudsagnet i hvert vers.

Bjarne Haahrs melodi bærer teksten naturligt frem

Bjarne Haahrs melodi er i hans velkendte, fortællende visestil, der bærer teksten naturligt frem. Et par steder overraskes vi: det nedadgående oktavspring i takt syv, og den rytmiske opbremsning i takt 10-11, der understreger den refrænlignende sidste linje. Haahr har valgt ikke at følge tekstens tredelte metrik, men noterer i stedet (næsten) konsekvent en rytme bestående af én fjerdedel og to ottendedele – som i O kristelighed.

Claus Juuls melodi overrasker

Claus Juuls melodi er rytmisk og letløbende. Den første linje, hvis tekst slår indholdet af det enkelte vers an, får også med denne melodi en anden betoning, end teksten umiddelbart lægger op til – nemlig på ordene ”vi” og ”sol” (hhv. jord, land osv.), ligesom sidste linje udvides med to stavelser. Melodien overrasker ved en springmodulation i takt fem, der uden varsel bringer os fra C-dur til Esdur – og da vi i takt ni vender tilbage til C-dur (efter en optakt på G i ottende takt), bliver virkningen så meget desto større, da det sker på melodiens højdetone.