Skillingsvisen handler om emigranter fra Sverige i 1800-tallet
Den første udgave af denne skillingsvise kom i 1854 og havde påskriften:
”Utdrag ur twenne från Amerika ankomna bref, som skildra de i April 1854 dit afresta, olyckliga, bedragna och marterade Swenskarna och deras ditresta, författadt af Tegelslagaren Jan Jansson från Carlskoga Socken af Örebro län”.
Udvandringen efter Napoleonskrigene påvirkede hele norden
Den største folkelige bevægelse mellem Napoleonskrigene og 1. verdenskrig var udvandringen. Den begyndte fra Norge efter 1814, greb stærkt ind i Sverige efter 1840 og bredte sig videre til de øvrige nordiske lande. Befolkningstilvæksten efter ”freden, vaccinet och potäterne” (Tegnér), krævede ny jord, der kunne opdyrkes, så alternativet til nød og elendighed var turen over Atlanterhavet. Dertil kom en udbredt social og åndelig undertrykkelse, mange af de udvandrende tilhørte religiøse grupper, der lå i strid med statskirken.
Magthaverne brugte visen som et middel til at forhindre udvandringen
Magthaverne var modstandere af udvandringen: Den tappede arbejdsmarkedet for billig arbejdskraft og nedsatte landets forsvarsevne ved at dræne det for soldater. Der førtes fra gods-, mine- og fabriksejere en heftig propaganda mod det, man anså for landsforræderi. Skillingsvisen var et af midlerne i bestræbelserne for at beholde arbejds- og soldaterreserverne hjemme. Den blev sunget på alle markedspladser, solgt dér og på gaden, og ofte i stort tal.