Ålandsvisen

Baggrund Norden

Ålandsvisen har tekst af den svenske kaptajn og forfatter Gustaf Limborg. Som så mange sømandsviser handler den om livet til søs og længslen efter den, der venter i havn. Melodien er af amerikansk oprindelse og har muligvis været brugt af soldater under den amerikanske borgerkrig. Sven Lilja sang den på Skansen i Stockholm i 1940'erne og gjorde sangen meget populær.

Visen går ofte under navnet Ålandsvisan

Denne vise har nydt så stor popularitet blandt ålandske sømænd, at den har fået betegnelsen Ålandsvisan, og længe blev den trykt i finske og svenske sangbøger som finsk eller ålandsk folkevise. Dog blev den første gang offentliggjort i hæfte 6 af Svenska FamiljJournalen 1875 med titlen Sjömanssång af signaturen G.A.O.L. Det stod for Gustaf Arthur Ossian Limborg, præstesønnen, kaptajnen og forfatteren fra Uppland.

Ålandsvisen

1. En sjöman älskar havets våg,
ja vågornas brus.
När stormen skakar mast och tåg,
hör stormarnas sus!
//: Farväl, farväl, förtjusande mö!

2. Vi komma väl snart igen. ://
Min trogna flickas varma kyss,
hör vågornas brus:
för sista gången fick jag nyss;
hör stormarnas sus!
//: Farväl ... ://

3. Hon viskar ömt och ljuvt mitt namn
vid vågornas brus:
"Kom snart tillbaka i min famn
från stormarnas sus!"
//: Farväl ... ://

De populære sømandsviser fortæller om livet til søs

Med sømændene kom den første eksotiske luftning ind i de håndskrevne visebøger. I almindelighed drejer det sig om en ganske enkel folkelig digtning, som giver et fragmentarisk billede af livet til søs med dets arbejde og fritid, ofte med en stor portion længsel og håb om, at den ventende ven skal forblive tro. Det ser vi også spor af i denne vise med de maleriske omkvæd. Sømandsviserne var længe så populære, at genren blomstrede i en mængde sømandsslagere i 1920’erne og 30’erne, fyldt med skabeloner som ikke havde meget lighed med sømandslivets realiteter.

Ordforklaringer

1.1 våg: bølge (vove)

1.3 skakar: ryster; tåg: tovværk

2.1 trogna: trofaste

3.1 ljuvt: blidt

Melodien er af amerikansk oprindelse

Da visen blev trykt første gang i 1875, blev melodien angivet at være af amerikansk oprindelse og arrangeret af komponisten Wilhelm Bauck (1808-77), som virkede i Göteborg og Stockholm. Dengang var den skrevet i todelt takt som en marchvise, og den kan simpelthen have været en soldatervise fra den amerikanske borgerkrig, men forskning i amerikanske sangbøger fra den tid har ikke givet noget resultat. Senere er den blevet sunget i den gyngende valsetakt som vi kender.

Visen blev særligt populær under alsang i Stockholm i 1940'erne

Den første indspilning blev foretaget i Helsingfors i 1906 af Alarik Uggla. Tre år senere blev den indsunget af operasangeren John Forsell i en overdådig version. Det er blevet til mange grammofonindspilninger, men den højeste popularitet nåede visen i den svenske alsangsepoke i 1940’erne med Sven Lilja på Skansen - Stockholms berømte friluftsmuseum og zoologiske have.