Onsdag d. 7. oktober 2020
Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Arrangementet afholdes online og kan live-streames på Tommerup Efterskoles Facebook-side
Til November kommer der en ny udgave af Højskolesangbogen. Og allerede før den er udkommet, er sangbogen blevet en politisk diskussion. Skal Højskolesangbogen i 2020 indeholde en sang om Ramadan? Eller er den danske sang en ung blond pige?
Vi har spurgt partierne og politikerne selv. De har hver valgt en sang, de mener betyder noget særligt for dem og deres parti.
Vi har inviteret Christiansborgjournalist Simon Friis Degn (sax) og sangkonsulent Christian Steen Noringriis (piano), der vil tage os med på en musikalsk rundtur i det politiske Danmark.