Tirsdag d. 31. august 2021 kl. 18.30 - 20.30
D. 31. august kl. 18.30 inviterer Brandbjerg Højskole og Brandbjerg Højskoles Venner (BHV) til fællessang ved højene i Jelling. Alle er velkomne. Kom og tag del i et bevægende fællesskab, med sangen i centrum. Uanset hvordan du synger, og hvilke sange du kender, kan du her mærke glæden ved fællessangen.
Forstander Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole, og sognepræst Kristian Bøcker, Jelling, står for at præsentere en række sange fra den nye højskolesangbog. Der vil være højskolesangbøger til alle, men man må meget gerne medbringe klapstol eller tæppe at sidde på. Undervejs vil Jelling Heritage sælge øl og vand.
"Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til fællessang i de flotte og stemningsfulde omgivelser syd for kirken," siger de to værter, der også kan fortælle, at det bliver BRAGR, der akkompagnerer sangene.
"Vi tror, vi trænger til at mødes og være sammen om de sange, som er en del af, hvem vi er, og bekræfte fællesskabet. Og så er det også et arrangement, der sætter den verdensarvsuge i gang, som det er meningen skal være en tilbagevendende begivenhed," slutter Simon Lægsgaard og Kristian Bøcker.
Aftenens program
Kl. 18.30: velkomst og musikalske indslag
Kl. 19.00: fællessang
Arrangementet finder sted på plænen foran Timiansletten, mellem UCL og kirken. Der er fri entré, og alle er velkomne.
Læs mere om begivenheden her