Mandag d. 11. oktober 2021 kl. 19.00
Ladelund Efterskole
Ladelundvej 75
6600 Vejen
Tag din nabo under armen, og kom og hils på en anden i dit nabolag: Ladelund Efterskole. Under nedlukningerne har danskerne genfundet deres glæde ved fællessangen, men har måske ikke set så meget til dem, der bor uden for hjemmet. Derfor åbner vi dørene for lokalområdet til et aftenarrangement, der hylder fællessangen og det gode naboskab.
Arrangementet starter kl 19, i skolens gymnastiksal. Herefter vil vi i bedste Phillip Faber-stil varme lidt op, inden vi sammen synger kendte sange, som alle kan synge med på. Undervejs vil der være lagt op til samtale med sidemanden, og vi slutter af kl. 20 i skolens spisesal, hvor der vil være kaffe og kage.
Pris og tilmelding
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig til emilie@ladelundefterskole.dk inden 1. oktober.
Læs mere om Ladelund Efterskole