Torsdag d. 3. marts 2022 kl. 17.30
Gram Højskole
Slotsvej 19
6510 Gram
Gram Højskole slår dørene op og inviterer alle indenfor til et møde, hvor ord og sang får lov til at flyde, mens maverne fyldes med god og velsmagende mad. På vores linje Naturkraft arbejder eleverne til dagligt med mad som omdrejningspunkt, og du vil som gæst til Syng, Spis og Snak få lov til at gå på opdagelse i nogle af de smage og retter, som eleverne har fundet frem til. Vi glæder os derfor til at møde alle rundt om bordet og til at gå på opdagelse i smag og sang. Vores nye forstander Carina Nilsson vil med sikker hånd føre os igennem aftenen og sætte lidt ord på den nye højskolerejse.
Pris og tilmelding
Det koster 80 kr. per person at deltage i arrangementet. Tilmelding er nødvendig til kontor@gramhojskole.dk eller tlf. 29324557.
Læs mere om Gram Højskole