24. marts på Grundtvigs Højskole

Region Hovedstaden

Syng, spis og snak: Genstart

Torsdag 24. marts 2022 kl. 18.00

Grundtvigs Højskole
Frederiksværksgade 147
3400 Hillerød

Den første højskolesangbog udkom i 1894, men det var først i 1922, at der udkom en melodibog med melodier til sangene. Vi markerer 100-års jubilæet med et Syng, spis og snak-arrangement, hvor vi både skal høre om og synge sange fra Højskolesangbogen – med fokus på netop melodierne. Til at lede os igennem aftenen har vi inviteret Lasse Skovgaard.

Lasse har en Ph.d i sundhedsvidenskab og arbejder til daglig som forskningschef. Men mere aktuelt ift. emnet er han uddannet musikpædagog, organist og sanger og har bl.a. arbejdet som korleder, akkompagnatør, organist og musiklærer og har som komponist to sange med i den 19. udgave af Højskolesangbogen.

Genstarten bliver ledet af højskolens forstander, Jakob Mejlhede Nielsen, og akkompagneres af Mette Heister. Der vil blive taget udgangspunkt i den nye højskolesangbog, og aftenen vil blandt andet indeholde en introduktion til mange af de sange, som er kommet med i den seneste udgave af Højskolesangbogen.

Pris og tilmelding

Deltagelse i arrangementet koster 50 kr. Vi forventer, at gæster har et coronapas i forbindelse med deltagelse.

Køb billet her

Se mere om Grundtvigs Højskole

Syng, spis og snak

Det Danmark, der synger sammen, hører sammen. Syng, spis og snak er de frie skolers fællessangsprojekt.

Læs mere om Syng, spis og snak