31. marts på Odder Højskole

Region Midtjylland

Syng, spis og snak: Film, smag og sang

Torsdag d. 31. marts 2022 kl. 19.30

Arrangementet: ”Film, smag og sang” er en helt særlig smagsoplevelse, som du med garanti aldrig har prøvet før. Vi mødes på tværs af generationer og interesser og bruger smagssansen til at understøtte både de film, vi ser, og de sange, vi synger. Højskolekøkkenet bringer i samarbejde med filmskolen smagssansen sammen med visuel storytelling.

Højskolelærer og filmskaber Troels Engelbrecht viser klip fra en række danske film, og samtidig stifter du bekendtskab med nogle af de kortfilm, som eleverne på Odder Højskole har skabt. Undervejs krydrer vi smagsoplevelserne med en række stærke højskolesange, som forstander Søren Winther Larsen præsenterer. 

Sidst på aftenen vil Troels Engelbrecht fortælle om den nye danske spillefilm ”Esthers Orkester”, som han har skrevet, og som rammer de danske biografer i starten af juni. 

Program

Kl. 19.30: Velkomst i vores foredragssal
Kl. 19.40-20.30: Højskolelærer og filmskaber Troels Engelbrecht og forstander Søren Winther Larsen fortæller om sange og film. Vi synger sammen akkompagneret af vores musikelever. Løbende ’smager’ vi på filmene og sangene gennem snacks lavet af vores højskolekøkken.
Kl. 20.30-20.50: Pause, snak og mulighed for at købe drikkevarer i baren.
Kl. 20.50-21.30: Troels fortæller om den nye danske spillefilm ”Esters Orkester” og vi synger sammen med skolens musikhold

Pris og tilmelding 

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på mail til koekken@odderhojskole.dk eller sms til tlf 54555870.

Tilmelding senest den 28. marts. Der er et begrænset antal pladser. 

Læs mere om Odder Højskole

Syng, spis og snak

Det Danmark, der synger sammen, hører sammen. Syng, spis og snak er de frie skolers fællessangsprojekt.

Læs mere om Syng, spis og snak