Torsdag den 11. maj 2023 fra 19.00 til 21.30
Vi inviterer sammen med sognepræst Morten Skovsted til sangaften om salmernes historie i Højskolesangbogen. Salmerne har fra første udgivelse fyldt meget i Højskolesangbogen - ikke mindst de folkekære, bibelhistoriske salmer fra Grundtvigs hånd. Med tiden fylder de dog mindre og mindre, men salmerne har fortsat en stor betydning - også i den nye udgave - og man kan argumentere for, at de på en måde fylder endnu mere end tidligere.
På denne aften skal vi blive klogere på Højskolesangbogens udvikling, og vi skal se nærmere på, hvilke salmer, der er med i den nuværende Højskolesangbog, og hvad man kan udlede af redaktionsgruppens fravalg og tilvalg. Vi skal naturligvis også synge en masse salmer og der vil være kaffe og hjemmebag.
Sognepræst Morten Skovsted, står bag Salmer.dk, var formand for redaktionsgruppen bag salmebogstillægget '100 salmer' og skriver fast i Kristeligt Dagblad og salmer og sang.
Tilmelding og pris
Bemærk tilmeldingsfrist den 4. maj 2023.
Arrangementet koster 50 kr. per person.
Tilmeld dig her
Læs mere om Aalborg Sportshøjskole
Aalborg Sportshøjskole
Annebergvej 55
9000 Aalborg