En lejlighedssang skrevet på opfordring af Jeppe Aakjær
Thøger Larsens hyldest til den lyse sommernat er egentlig en lejlighedssang skrevet på digtervennen Jeppe Aakjærs opfordring. Sangen skulle bruges ved et sommermøde i juli 1914 på Aakjærs gård Jenle i Salling. Men teksten blev så vellykket, at Thøger Larsen besluttede at indlemme den i digtsamlingen Slægternes Træ, som udkom samme år. Digtet fik titlen Den danske Sommer.
Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet
Sangen rummer en rig mosaik af stemningsmættede sansninger, registreringer af duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til. Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet: Den blundende lyse nat – natten som ikke selv kan gå til ro, men så at sige sover med halvåbne øjne. I denne magisk slørede sommernat er det naturligt nok høresansen, der skærpes: Man hører gøgen kukke og det omkransende hav lulle landet i søvn. I vers 2 vågner Danmark op, og resten af sangen er en billedserie i glimt af den danske flora og fauna med en karakteristik af det danske sommervejr: ”Byger, som går og kommer, –/ det er den danske sommer”.
Opmærksomheden drejes mod mennesket
I sidste vers drejes opmærksomheden mod mennesket – eller rettere kvinden: ”Pigernes latter og lyse hår”, før sangen munder ud i en tilbagevenden til den lyse nat: udgangspunktet for lovprisningen af sommeren.
