Over de høje fjelde

Bjørnson skrev om udvandringen fra Norden mod Amerika

I 1850’erne tog udvandringen fra Norden fart. Amerikafeberen, der især greb unge mennesker, var bare ét af mange symptomer på de store omvæltninger i samfundet i perioden. Det skrev Bjørnstjerne Bjørnson bl.a. om i bondefortællingen Arne, 1858, som sangen Over de høje fjelde stammer fra.

Lykken findes ikke altid ude - men hjemme

I fortællingen er Arnes bedste ven taget af sted til Amerika, og selv kan han ikke se hvordan han skal klare sig i Norge. Han forelsker sig i gårdmandsdatteren Eli, og hun i ham, men det er ikke så ligetil. Hendes mor og hans far var nemlig kærester som unge, men blev begge ulykkeligt gift med en anden. Arne er digter og går og tumler med en bestemt sang, men han kan ikke få styr på den. En skønne dag hører han så Eli synge den helt igennem. Så forstår han, at han og Eli elsker hinanden. På den måde kan de skabe harmoni mellem forældrene, og fortællingen kan ende lykkeligt: De unge bliver hjemme, de behøver ikke at udvandre, de kan få hinanden og dele længslen efter en større verden og trøsten ved at ”engang vil det række frem”.

Nysgerrigheden og udlængslen kan besnære os alle

For folk i Vestnorge er horisonten lukket af høje fjelde til alle sider, jf. linje to i samtlige vers. Arne indledes med et eventyr om lyngen og de grønne træer, der begiver sig på vandring for at klæde fjeldet og se, hvordan der ser ud på den anden side. Det spørger børn om, og unge drives af den samme nysgerrighed. Ørnen i sangens vers to flyver over fjeldene – den er symbol på udlængslen hos dem, der udvandrer. Over for den stilles æbletræet, som resignerer og ikke undrer sig, på trods af at trækfuglene hvert forår sidder og synger om alt det, der er på den anden side.