Der står en lind i min faders gård

Baggrund Folkeviser og ballader
Der står en lind i min faders gård

Blandt danske folkeviser er Ungersvends Falskhed blandt de yngre og mere kendte viser. Her er der tale om kærlighedslyrik. Den ulykkelige kærlighedshistorie synges fra pigens synspunkt, mens ungersvenden citerer omkvædet. Den er en blanding af lyrisk og episk i den form, som Højskolesangbogen bringer.

Blandt danske folkeviser er de lyriske kærlighedsviser mest kendte

Middelalderens traditionelle folkeviser, balladerne, er fortællende. De skildrer en handling, som finder sted inden for et bestemt tidsforløb, se fx Dronning Dagmar og Ebbe Skammelsen. I forhold til dem udgør de noget yngre lyriske viser kun en lille gruppe, men det er blandt dem, vi finder de mest kendte og brugte viser. Her er der tale om kærlighedslyrik - enten i form af lovprisning af den elskede (En yndig og frydefuld sommertid) eller som udtryk for ulykkelig kærlighed (Det var en lørdag aften).

Erotiske sange eller snarere viser med klart seksuelt indhold findes kun inden for skæmteviserne (se fx Der stode tre skalke). De er klart episke, koncentrerer sig helt om handlingerne og beskæftiger sig overhovedet ikke med følelser. 

Erotisk lyrik forekommer dog i nogle få vers brugt som danserim, fx

Der står et træ i min faders gård
Det bær’ så dejlige grene
Vil du ligge hos mig i nat
Eller skal jeg ligge alene?

Der står en lind i min faders gård

1. Der står en lind i min faders gård,
den har så dejlige grene,
og kan jeg ikke blive gift i år,
så vil jeg være alene.
De røde roser og de hvide blad'
de smukke piger holder jeg lidt a'
helst når jeg ser den jeg vil ha,'
med stor fornøjelse på jorden.

2. Og havde jeg mig et kammer haft
med nøgle og lås derfore,
da ville jeg mig en kærest' ha',
om jeg det ellers turde vove.

3. Og gik jeg mig udi højenloft,
det var en aften så silde,
der kom min kæreste bankende på.
Jeg lukked ham straks inde.

4. Oh hør nu, allerkærest' min,
og må jeg hos dig sove?
I morgen tidlig tit op på dag
så vil jeg eder trolove.

5. Om morg'nen tidlig, da det blev dag,
jeg tænkte min kærest' at finde,
da var han lønligen taget bort,
jeg så ham aldrig mere.

6. Ja, skam få den, som falskhed bær'
og den som falskhed ejer,
de tage fra mig min kæreste,
jeg havde ikkun den ene.

7. Og æblet er både gul og grøn,
og rusten sidder derinde,
og karlen er både vakker og skøn,
enddog han er falsk i sinde.

Både pigen og ungersvenden synger i visen

Der står en lind i min faders gård med titlen Ungersvends falskhed er en blanding af episk og lyrisk i den form, som Højskolesangbogen bringer. Selve den ulykkelige kærlighedshistorie er helt klart set fra pigens synspunkt, mens omkvædet citerer ungersvendens holdning. Ungersvends falskhed hører til de ældst kendte kærlighedsviser, som kan spores tilbage til renæssancen.

En ren molmelodi

Melodierne er i ren mol med et kortvarigt udsving til paralleltonearten i førstedel af b-stykket. 

70'ernes indspilninger 

Sammen med mange andre folkeviser blev sangen i 70érne indspillet af bl.a. Birgitte Grimstad. Siden har gruppen Sorten Muld i år 2000 indspillet en helt ny version. Den synges fortsat, af bl.a. Helene Blum og Harald Haugaard.

Fakta om Der står en lind i min faders gård

Nr. 495 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og melodi: dansk folkevise

Ungersvends Falskhed

Artiklen er skrevet af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere