Det var en lørdag aften (folkevise)

Baggrund Kærlighed

Sangen er en dansk folkemelodi, der hører til kernen af den danske sangskat. Svend Grundtvig stod for gendigtningen af visen om den mistede kærlighed, der fører til en mistro til kærligheden i det hele taget. Visen er blevet folkeeje, og populariteten kan blandt andet aflæses i de mange kunstnere, der har taget sangen til sig.

En central del af den danske sangskat

Sangen har formentlig sin oprindelse på Sjælland tilbage i 14-1500-tallet og hører til kernen af den danske sangskat. Den fortæller den gribende historie om en ung kvindes oplevelse af svigtet kærlighed. Hele handlingen udspiller sig i løbet af mindre end et døgn.

Den mistede kærlighed

Lørdag aften sidder hun og venter håbefuldt på, at kæresten skal dukke op ”og hver en gang at døren gik, / jeg tro’de det var dig” (vers 2,3-4). Men forgæves. Hun håber søndag morgen i det mindste at se sin elskede i kirken, men heller ikke dette sker, ”for du har få’t en anden kær / og slagen mig af sind” (vers 4,3-4). Tilbage er kun sorgen og græmmelsen over den mistede kærlighed. Og mistroen til kærlighed i det hele taget. Det er en sjælfuld skildring af et hverdagsdrama, der udspiller sig til alle tider.

Svend Grundtvigs gendigtning

Sangen er udgivet og redigeret af Svend Grundtvig (1824-83), som er søn af N.F.S. Grundtvig og fra faderen har arvet interessen for gammel folkedigtning. Den stammer fra værket Nye og gamle Viser af og for det danske Folk udgivet ved P.O. Boisen, 1. udg. 1849.

Originalen har en mere erotisk tendens

Svend Grundtvig har foretaget en regulær omdigtning af et ældre forlæg. Han har ”poetiseret” handlingen og gjort sangen længere. I den originale tekst hedder det f.eks.: ”Men der jeg kom til kirken, / da så jeg ikke dig, / da var du gået en anden vej / for at bedrage mig”, eller senere: ”Hvor skal man elskov finde, / hvor ingen elskov er”. Der er i originalen en mere kødelig erotisk tendens end i Svend Grundtvigs gendigtning.

Det var en lørdag aften

1. //: Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig, - ://
//: du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig! ://

2. Jag lagde mig på sengen
og græd så bitterlig,
og hver en gang at døren gik,
jeg tro'de, det var dig.

3. Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår;
så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård.

4. Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind, -
for du har få't en anden kær
og slaget mig af sind.

5. Jeg gik mig hjem så ene
hen ad den kirkesti,
og hvert et spor på stien var,
dér faldt min tåre i.

6. De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav, -
dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder til min grav.

7. Hvor kan man plukke roser, -
hvor ingen roser gror!
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor!

8. Jeg ville roser plukke, -
jeg plukker ingen fler;
jeg elsked dig så inderlig, -
jeg elsker aldrig mer!

Mange kunstnere har taget sangen til sig

Danmark ejer et overflødighedshorn af smukke folkemelodier, hvoraf nogle i udpræget grad er blevet folkeeje. Det gælder ikke mindst Det var en lørdag aften, hvis popularitet bl.a. kan aflæses af de mange kunstnere, der har taget den til sig, f.eks. Lulu Ziegler og Kim Larsen. Bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersens version sammen med pianisten Kenny Drew fra 1973 viser de store harmoniske potentialer, der ligger i den lille, smukke og beskedne melodi.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Berggreens harmonisering

Melodien er udgivet i en samling folkemelodier af komponisten A. P. Berggreen, og det er sandsynligvis også ham, der har harmoniseret den, som vi kender den fra Højskolesangbogen.

Melodien frembærer den gribende tekst

Melodien er ganske enkel: fire takter udelukkende med treklangsbrydninger, der gentages, hvorefter den udvikler sig hen mod højdetonen C i takt 11 for derefter stille og roligt at bevæge sig ned og lægge sig til hvile på den dybe grundtone.

Helt stilfærdigt og uden at trænge sig på frembærer den enkle melodi folkevisens hjertegribende tekst.