Det lyder som et eventyr

Baggrund Historien

Henrik Pontoppidan skrev dette genforeningsdigt lige efter afslutningen på 1. verdenskrig, hvor sønderjyderne drømte om at få lov at stemme om deres fremtid. Pontoppidan skrev ofte satirisk og samfundsrevsende tekster, men valgte for en gangs skyld den lyriske form i dette digt. Thomas Laubs melodi har i den 19. udgave af Højskolesangbogen fået selskab af en modernistisk melodi af Jens Lysdal.

Digtet blev trykt lige ved afslutningen af 1. verdenskrig

Digtet blev trykt i Ude og Hjemme juledag 1918, ganske kort efter afslutningen af 1. verdenskrig, hvor ca. 30.000 sønderjyder havde måttet deltage som soldater på tysk side, og flere end 5.000 af dem var omkommet.

Afstemningen om Sønderjyllands fremtid blev forsinket af Påskekrisen

Fredsbestemmelserne indeholdt et løfte til de dansksindede sønderjyder om en afstemning om deres fremtidige statstilhørsforhold, og i tillid til det løfte troede mange, at genforening med Danmark hurtigt ville finde sted. Politiske forviklinger og den største politiske krise i Danmark i fredstid: ”Påskekrisen” med kongens statskup og socialdemokratiets trussel om generalstrejke foranledigede imidlertid, at afstemningen først fandt sted i 1920. På baggrund af afstemningsresultaterne blev den nuværende dansk-tyske grænse trukket.

Henrik Pontoppidan

Pontoppidan skrev ofte satirisk og bidsk, men vælger her en lyrisk form

Henrik Pontoppidans interesse for det sønderjyske spørgsmål kendes fra hans store romaner, fx Lykke-Per, et tidsbillede af det Danmark, der forsøgte at rejse sig igen efter krigene mod Tyskland og nederlaget i 1864. Hvor Pontoppidan i sine romaner var den satiriske og bidske samfundsrevser, valgte han i genforeningsdigtet for en sjælden gangs skyld den lyriske form. Om det skrev Tom Kristensen i 1937 ved Henrik Pontoppidans 80-års fødselsdag:

Den dag, da Sønderjylland kom tilbage

Da brast din stemme og blev sært til sang.

Kun én gang gav du efter for din mildhed;

Men aldrig glemmer vi den ene gang.

Det lyder som et eventyr

1. Det lyder som et eventyr,
et sagn fra gamle dage:
en røvet datter, dybt begrædt,
er kommen frelst tilbage!

2. Det sker, hvad som et drømmesyn
har strålet for vor tanke!
til sommer vajer Dannebrog
igen på Dybbøl Banke!

3. Hvad knap vi turde hviske om
i krogen mellem venner
forkyndes nu på dansk og tysk
som løfteord af frænder.

4. Velkommen hjem til moders hus,
vor søster, hjertenskære!
Så bleg du blev i kæmpens favn
i striden for din ære!

5. Du sad i bolt og fangejern
til spot for vilde drenge.
Seks tusind unge sønners liv
var dine løsepenge!

6. Men du vil ingen sørgefest!
Mens tåren øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt du led
i hine bøddelhænder.

7. Du kommer klædt i hvidt og rødt
og smiler os i møde.
Hil dig, vor moders øjesten,
i nytids morgenrøde!

Håbet om genforeningen træder frem i vers tre

Forventningen om den snarlige genforening udtrykkes i første til tredje vers. Fra fjerde vers henvender digteren sig direkte til landsdelen med ordene ”søster” og ”du”. Tilbageblik på de barske oplevelser (femte vers) besejres af den befriedes stolthed og smil (sjette og syvende vers), og sangen munder ud i en varm hyldest til Sønderjylland.

Den røvede datter er et velkendt symbol fra genforeningen

Billedet i første vers er kendt fra genforeningsmindesten landet over; bl.a. findes det indhugget på Anders Bundgaards figurgruppe Mor og røvet Datter (1927) i Pontoppidans barndomsby Randers.

Thomas Laub har haft enorm indflydelse på den folkelige, danske sang

Organist og komponist Thomas Laub (1852-1927), der har skrevet A-melodien, gjorde sammen med Carl Nielsen en stor indsats for den folkelige danske sang, herunder ikke mindst de danske folkeviser. Denne lille melodi viser tydeligt Laubs påvirkning af de gamle, modale melodier, der typisk var præget af mol-tonearterne, men – som her – ikke holdt sig tilbage fra at bevæge sig i dur det meste af vejen. Typisk for Laub er ligeledes hans hang til at skrive i tredelt rytme, selv om tekstens metrik er todelt – jf. f.eks. hans melodier til Morgenstund har guld i mund og Hvilestunden er i vente.

Jens Lysdals nye melodi udgør en modernistisk kontrast til Laubs

Som stor kontrast hertil står B-melodien, komponeret af troubadouren Jens Lysdal (f. 1960), som har leveret et på mange måder modernistisk alternativ til Laubs melodi. Selv siger han om sin melodi:

Det er jo en ret kort tekst, så for at undgå at den blev for lille en musikalsk bagatel …, har min intention været, at den harmonisk set skulle komme lidt rundt, uden at melodien derved blev for svær at lære eller synge.

Jens Lysdal

Og Lysdal har ret: Det er ofte vanskeligt at komponere noget meningsfuldt til alt for korte vers. Han har så valgt at kompensere for lidenheden ved hjælp af nogle særdeles sprælske akkorder. Melodien oven over de krasse harmonier er til gengæld ganske sangbar. Et spændende eksperiment.