Du bærer din fortid

Danmark er mærket af historiens gang

Indledningsvist tiltales Danmark som et ”du”, der bærer sin ”fortid i landskabets mærker”. Vi er tilbage i dette mærkede landskab. Men vi er også tilbage ved de tabte liv og en dyster erindring. Vi erindrer de døde brigaders tal, og at ”dagen blev lang”. Spørgsmål er blevet stillet, og eftertanker kommet til, og ”de lærte os langsomt at leve på frihed”. Men bliver vi velbehagelige og glemmer, ”at galskaben findes i verden som før”, så vågner vi brat men måske for sent. Derfor minder vi os selv om det, vi har lært:

Vi kan og skal lære af historien

Den underliggende forståelse i teksten er, at historien kan fortælle os noget om, hvem vi er blevet, og hvem vi kan blive. En bærende tanke er, at vi kan og skal lære af historien, og at vi til stadighed skal minde hinanden om, hvad det er vi har lært, så vi ikke tager det vundne – frihed og fred – for givet. Der er således i teksten en eftertænksomhed i forhold til vores brug af historie, som i den konkrete sammenhæng også handler om brug af erindringssteder og mindekultur. En eftertænksomhed der knytter sig til det forhold, at vi ganske enkelt forstår og handler i vores samtid i spændingsfeltet mellem fortolkningen af fortiden og forventningen til fremtiden.

Hver generation bærer et ansvar for fremtiden

Der er ligeledes en enkel opbyggelighed i teksten, der minder os om den danske forfatter Martin A. Hansens ord:

”Historien er vor forlængede erindring, og historien er vort forlængede ansvar.”

Martin A. Hansen

Det minder os om, at nok er vi som mennesker historieskabte, men vi er også historieskabende, og at enhver generation står med et ansvar for fremtiden. Erindringen af det forgangne er i teksten tæt knyttet til forventningen til det kommende. 

Søren Birch har skrevet den højtidelige melodi

Komponisten Søren Birch har i mange år været ansat ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og underviser nu bl.a. ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Melodien er højtidelig og næsten marchagtig og leder tankerne hen på ”klassiske højskolesangbogsmelodier” af fx Thorvald Aagaard (og Otto Mortensens melodi til Du gav os de blomster). Den falder i tre dele på hver fire takter. Melodien har en konsekvent struktur, en fastholdt rytmisk skiften mellem en fjerdedel og to ottendele, der gør den iørefaldende og genkendelig, og den bygges naturligt og trinvist op i hver af dens tre dele og passer dermed vældig godt til tekstens opbygning – særligt de sidste fire takter understreger og fremhæver tekstens udsagn.

Artiklen er skrevet af Jacob Kjærsgaard Mortensen, melodibeskrivelsen af Jacob Vestager Tybjerg.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.