Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet jubilæumssangen I 1844 åbnede Danmarks første folkehøjskole, Rødding Højskole. I anledning af højskolernes 175-års jubilæum i 2019 udskrev Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark en konkurrence, der efterspurgte nye sangtekster ”i øjenhøjde med nutidens Danmark.” blev med denne sang kåret som vinder.
Sangen repræsenterer både tradition og fornyelse Sangen repræsenterer en velgørende kombination af tradition og fornyelse. I udgangspunktet forbinder den sig med den naturlyriske landskabsbeskrivelse, som er så rigt repræsenteret i Højskolesangbogen. Der er i teksten tilmed indlejret referencer til forgængerne, tydeligst i vers tre: ”som hylden, der breder de svalende hænder,” der rummer en veloplagt hilsen til Johannes V. Jensen .
I det moderne samfund presser mennesket naturen Et nyt perspektiv i sangen er imidlertid, at vi ikke uforbeholdent kan hengive os til en lovprisning af naturens herligheder. Naturen er nemlig under pres som følge af menneskets uhæmmede omgang med den. Det moderne samfund er underlagt en vækstfilosofi, der driver rovdrift på naturressourcerne. Kloden er indtrådt i den antropocæne tidsalder, hvor menneskeheden har efterladt sig spor af ødelæggelser, som er uoprettelige. Både globalt og lokalt er der tale om en gradvis nedbrydning af det naturgrundlag, som er vores omgivelser og ophav. Det gælder naturligvis klimakrisen, men også anvendelsen af pesticider, som skader biodiversiteten i flora og fauna. I vers to omtales naturområder, ”hvor arter dør ud og forsvinder.” Tilsvarende fortælles der i vers fire ”om det vi er tankeløst nær ved at miste.”