Forelskelsessang

Baggrund Kærlighed

Jens Rosendal - Du kom med alt det der var dig

Mange kender denne sang ved dens første linje: Du kom med alt det der var dig. Jens Rosendal skrev den om sin egen store kærlighed, der for første gang gav ham oplevelsen af at være et rigtigt menneske. Sangen handler om en forelskelse, der sprænger alle rammer, og i dag synges den på tværs af både generationer og køn.

Hele Danmarks forelskelsessang

Forelskelsessang, som er titlen på den sang, de fleste kender som Du kom med alt det der var dig, er blevet hele Danmarks fællessang om en stærk kærlighedshistorie, der sprænger alle rammer.

Kærligheden er den største gave

Jens Rosendal skrev dette digt, da han i 1981 blev stormende forelsket i en mand. Det var en turbulent tid, fordi han levede et familieliv med sin hustru og deres tre børn. Men der var ingen vej udenom – Jens Rosendal kunne ikke skjule sine følelser længere. Han måtte overgive sig til kærligheden i en alder af 50 år. Han besluttede sig for, at selv om han måske nok kunne slippe gennem livet med sin hemmelighed, ville han ikke dø med den. Jens Rosendal har selv udtalt, at han for første gang oplevede, at han virkelig kunne elske, og at han derfor var et rigtigt menneske – at han havde fået den største gave, Gud kan give os: Kærligheden! Det blev anledningen til at skrive sangen.

Den populære fællessang taler en minoritets stemme

Det er en sang, der taler sig ind i universelle forhold i livet, og på samme tid rummer den en kernefortælling, der – som en af de eneste fællessange – taler en minoritets stemme. Da den i 1989 blev optaget i 17. udgave af Højskolesangbogen, var Jens Rosendals personlige historie ikke alment kendt, og sangens øjeblikkelige popularitet var således uafhængig af dens særlige forhistorie. Det var først, da Jens Rosendals partner som kun 39-årig døde i år 2000, at han i et interview for alvor fortalte åbent om deres 20 år lange forhold.

Forelskelsessang

1. Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

2. Jeg stormed ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.

3. Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.

4. Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

5. At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

Fortællingen var kontroversiel i nogle kredse

Da sangen blev optaget i Højskolesangbogen, overvejede sangbogsudvalget i først omgang kun at medtage de første tre vers. Jens Rosendals respons var, at ”den sang har fem vers!” Han ville manifestere, at Vorherres kærlighed gælder alle, også homoseksuelle. I relation til samtiden var det kontroversielt i nogle kredse eksplicit at synge ”næve” som symbolet på kærligheden til en mand. Det var også kontroversielt at synge om øl og at være fuld. Derfor stødte den nogle i særligt kirkelige miljøer. Det er således kun første vers, som ikke har stødt an i forskellige sammenhænge. I dag er den ofte på programmet ved bryllupper i kirken – uanset køn. Jens Rosendal kalder teksten ”hjertesprog” hele vejen igennem.

Sangen synges på tværs af generationer og på utallige sprog

Sangen har stor gennemslagskraft på tværs af generationer, da den synges af alle aldre fra efter- og højskoleelever til folk i Jens Rosendals egen generation. Den er i dag desuden oversat til utallige sprog.

Melodien blev skrevet til et teaterstykke om Klods-Hans

Højskolemanden Per Warmings melodi kom til i 1987, da Jens Rosendal skrev et teaterstykke om H.C. Andersens eventyr Klods-Hans til sine elever på Løgumkloster Højskole. Jens Rosendal så sit snit til at få sangen søsat, selvom den aldrig i sin tilblivelse havde haft noget med Klods-Hans at gøre, men den kunne bruges, for også prinsessens og Klods-Hans’ kærlighed sprænger alle konventioner.

Per Warmings melodi udtrykker glæden

Melodien er både melodisk og eftertænksom – og man kan mærke en glæde i musikken. På den ene side er den meget sangbar og forholdsvis nem at gå til også for en brugspianist, og på den anden side har den et stærkt æstetisk udtryk i sit format, når den foldes ud mere kunstnerisk.

Den rolige 4/4 taktart brydes to gange af en 2/4-takt, men det føles naturligt, når man lærer sangen at kende. Særligt i slutningen medvirker det til, at man kan lande og mærke efter, inden sangen fortsætter. Rytmisk gentages den samme frase mange gange, men flytter sig rundt harmonisk. Det er er godt trick fra komponistens side, da man hurtigt møder genkendelighed, men alligevel føler en anderledes stemningsbetoning på grund af tonerne og harmoniseringen.