Kærlighedssang ved et tab

Baggrund Kærlighed

Jens Rosendals sang er skrevet om det smertefulde tab af den kærlighed, som tyve år forinden var anledning til at skrive Forelskelsessang med den velkendte førstelinje: Du kom med alt det der var dig. De to sange er hinandens forudsætninger og deler budskabet om, at tabet er kærlighedens pris, men at kærligheden er det hele værd.

To sange der hører sammen

Kærlighedssang ved et tab hænger uløseligt sammen med Jens Rosendals Forelskelsessang, selvom de er blevet til med 20 års mellemrum.

Livet er livet værd, selvom kærligheden har sin pris

Jens Rosendal mistede i år 2000 sin partner. Han døde af hjertestop og blev kun 39 år. Det var den selvsamme mand, der 20 år forinden blev anledningen til at skrive den stærke kærlighedshistorie, der sprængte alle rammer. De to sange rummer det samme budskab: Livet, det er livet værd – også selvom kærligheden har sin pris.

undefined Jens Rosendal

Den berusende forelskelse blev til et smertefuldt tab

Partnerens død var et chok for Jens Rosendal, og helt naturligt var den efterfølgende tid svær at komme igennem. Han besluttede, at hvis han kunne skrive en sang om den berusende forelskelse, måtte han også kunne skrive en sang om det smertelige tab, der pludselig var blevet en realitet. Derfor fødtes en ny kærlighedssang, men en kærlighedssang ved et tab.

De to sange er hinandens forudsætninger

De to sange er hinandens forudsætninger. Netop på grund af den voldsomme forelskelse føltes tabet endnu værre – tab er et livsvilkår for os alle og derfor noget, som mange mennesker kan relatere til. Det er prisen for kærligheden, men den er det hele værd.

Metrikken og tonearten er ens

De to tekster hører også sammen på den måde, at metrikken og tonearten er ens. I princippet kan man synge den ene tekst på den andens melodi og omvendt. Jens Rosendal kan dog bedst selv lide, at sangene synges på deres respektive originale melodier. Men det er særligt for forståelsen af sangenes sammenhæng, at grundpulsen er den samme, når man bevæger sig fra den ene til den anden.

Sangene kan synges i forlængelse af hinanden i Højskolesangbogen

Da sangen skulle medtages i Højskolesangbogen i 2006 (18. udg.), blev den placeret lige efter Forelskelsessang. På den måde kan sangene synges i forlængelse af hinanden, uden at man skal bladre rundt. Netop sådan har Jens Rosendal gjort i mange år på sine sangforedrag. Når man har fået hele fortællingen, er det naturligt at synge dem begge. Jens Rosendal har derfor ofte sunget dem med hver deres melodi, men kun med en kort melodisk overgang uden pause, hvor man skifter fra den ene melodi til den anden. På den måde står sangene stærkt både sammen og hver for sig.

Per Warmings melodier forholder sig til hinanden

Komponisten Per Warming er ligeledes den samme som ved Forelskelsessang. Jens Rosendal ønskede, at det skulle være sådan. Her har Per Warming dog fået en medkomponist i seminarielæreren Christian Dyrst.

Melodierne forholder sig til hinanden

Også melodierne forholder sig til hinanden. Ud over fælles toneart og grundpuls er et par af takterne næsten direkte citater, se således takt fem til seks begge melodier, og hvordan slutningen af forelskelsessangen bruges i takt ni i kærlighedssangen.

En melodi til vemodig eftertanke

Et særkende ved melodien er pausen før sidste linje. Den har en god indvirkning på sangen, da slutningen af verset ikke skal forhastes. Tværtimod giver det en følelse af, at vi her markerer tid til eftertanke. Til forskel fra Forelskelsessang er der her ikke livlige spring i melodien, men en mere vemodig tonegang af rolige fjerdedele, der naturligt afspejler tekstens alvor.