Blæsten kan både være frisk og faretruende
Salmen er skrevet i 2013 til høstfesten i Rakkeby ved Hjørring. I første vers har det sene efterårs regn og rusk sat ind. Mørkets magter nævnes som en påmindelse om, at i Vestjylland er blæsten ikke bare frisk, men også til tider en livsødelæggende kraft.
Et "Frygt ikke" træder frem i salmens gyldne snit
De følgende vers anslår tonen fra mere traditionelle høstsalmer og -viser som Vi pløjed’ og vi så’de og Marken er mejet. Her drejer det sig om lovsang og taknemmelighed over høsten båret af et helt klassisk billede af Gud som den, der skaber og opretholder vores verden, og som vi derfor skylder tak. Dog åbnes perspektivet til det eksistentielle. Glæden over høsten deles ikke af alle, og tidens gang kan føre til sensommer-melankoli og bekymring for fremtiden. På denne knivsæg mellem fortrydelsen over den sommer, der gik, og bekymringen for den tid, der kommer, synges et ”Frygt ikke!”, prægnant placeret i salmens ”gyldne snit”. De to ord løber som en rød tråd gennem både Det Gamle og Det Nye Testamente og siges f.eks. af englene til hyrderne på marken julenat (Lukasevangeliet 2,10) eller af Jesus, da han viser sig for disciplene som en lysende skikkelse i nattemørket, gående på Genesaret Sø (Matt 14,27; Mark 6, 50, Joh 6,20).
I sidste vers vender lyset tilbage
I sidste vers foregribes vintersolhverv og lysets tilbagevenden. Salmen bevæger sig således på én gang fra sommer mod vinter og fra mørke mod lys med referencen i sidste vers til velsignelsens ord: ”Herren lade sit ansigt lyse over dig […] og give dig fred”.