Fra vest står blæsten

Baggrund Året

Lisbeth Smedegaard Andersen står bag denne høstsalme, der både beskriver sensommer-melankoli og bekymringen for fremtiden. I dette vadested bringer Smedegaard Andersen et ”Frygt ikke!” i spil, og skaber på den måde plads og tryghed til håbet og lyset, der vender tilbage i sidste vers. Erik Sommer har skrevet melodien, der på fornem vis indfanger tekstens balancegang mellem mørke og lys.

Lisbeth Smedegaard Andersen skriver bøger og salmer på livet løs

Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er uhyre produktiv både som forfatter og salmedigter. Hun er den nulevende salmedigter, der er mest talstærkt repræsenteret i den autoriserede salmebog, når man fraregner oversættelser fra andre sprog. Hun blev præst som 44-årig og tog sidenhen bifagseksamen i kunsthistorie. Hendes mange bøger bevæger sig ofte inden for dette felt og behandler emner som moderne dansk kirkekunst og Maria-skikkelsen i kirkekunsten. Lisbeth Smedegaard Andersen var i en årrække præst i Risskov ved Århus og kom senere til Holmens kirke i København. Hun gik på pension i 1996 for at hellige sig sin forfattervirksomhed.

Lisbeth Smedegaard Andersen

Salmen tager traditionen ved hånden og fornyer den

Lisbeth Smedegaard Andersens har traditionen med sig i sin salmedigtning. I et interview fortæller hun, at hun begyndte at skrive salmer til menigheden i Risskov, fordi mange efterspurgte moderne salmer. Fra vest står blæsten er netop en sådan salme, der så at sige tager traditionen ved hånden for at forny den. En høstsalme, som også bymennesker kan synge med på, f.eks. med referencen til ”vådt og vissent løv i kælderskakter” (første vers).

Fra vest står blæsten

1. Fra vest står blæsten ind mod
de lave fyrrehegn
der danser skyggedans med mørkets magter
mens skyer går og kommer
med tågedis og regn
og vådt og vissent løv i kælderskakter

2. når somren er til ende
og feriedage brugt
og vibeskrig og lærkesang forstummet
når markerne er høstet

og træet bærer frugt
skal vores lovsang fylde himmelrummet

3. til Gud der i sin godhed
lod alting spire frem
og sendte sol og regn til byg og hvede
han glemmer ingen skabning
og husker også dem
som året bragte mere gråd end glæde.

4. Frygt ikke! det er ordet
når havtorn står med bær
og hede sommerdrømme er forbrændte
Gud er hos den der ængstes
og den hvis fremtid er
en ligning med en hel del ubekendte.

5. Hør! fugletrækket nordfra
en sommer brænder ned
og græsset visner væk og solen vender.
Når Gud vil lyse om os
velsignelse og fred
skal vinterhjerter leve i hans hænder.

Blæsten kan både være frisk og faretruende

Salmen er skrevet i 2013 til høstfesten i Rakkeby ved Hjørring. I første vers har det sene efterårs regn og rusk sat ind. Mørkets magter nævnes som en påmindelse om, at i Vestjylland er blæsten ikke bare frisk, men også til tider en livsødelæggende kraft.

Et "Frygt ikke" træder frem i salmens gyldne snit

De følgende vers anslår tonen fra mere traditionelle høstsalmer og -viser som Vi pløjed’ og vi så’de og Marken er mejet. Her drejer det sig om lovsang og taknemmelighed over høsten båret af et helt klassisk billede af Gud som den, der skaber og opretholder vores verden, og som vi derfor skylder tak. Dog åbnes perspektivet til det eksistentielle. Glæden over høsten deles ikke af alle, og tidens gang kan føre til sensommer-melankoli og bekymring for fremtiden. På denne knivsæg mellem fortrydelsen over den sommer, der gik, og bekymringen for den tid, der kommer, synges et ”Frygt ikke!”, prægnant placeret i salmens ”gyldne snit”. De to ord løber som en rød tråd gennem både Det Gamle og Det Nye Testamente og siges f.eks. af englene til hyrderne på marken julenat (Lukasevangeliet 2,10) eller af Jesus, da han viser sig for disciplene som en lysende skikkelse i nattemørket, gående på Genesaret Sø (Matt 14,27; Mark 6, 50, Joh 6,20).

I sidste vers vender lyset tilbage

I sidste vers foregribes vintersolhverv og lysets tilbagevenden. Salmen bevæger sig således på én gang fra sommer mod vinter og fra mørke mod lys med referencen i sidste vers til velsignelsens ord: ”Herren lade sit ansigt lyse over dig […] og give dig fred”.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Erik Sommers melodi indfanger balancen mellem lys og mørke

Salmens melodi er skrevet af Erik Sommer (f. 1951), som, ved siden af sit virke som lektor i musik ved Nr. Nissum seminarium og som højskolelærer og -forstander, har komponeret talrige melodier. Melodien til Fra vest står blæsten fanger tekstens balance mellem sommer og vinter, mørke og lys, ved at forene et roligt visepræg med punkteringer og store spring. På samme måde er melodien i en ligefrem D-dur nuanceret med en udstrakt brug af mol-akkorder og formindskede treklange.