Vi pløjed, og vi så'de

Baggrund Året

Sangen er skrevet af teologen og juristen Matthias Claudius fra hertugdømmet Holsten. Sangen handler om en bonde, der gør jorden klar og derefter forlader sig på den himmelske barmhjertighed. Jakob Knudsen opdagede sangen og oversatte den til Højskolebladet i 1891. Melodien tilskrives den tyske komponist Johann Abraham Peter Schulz.

Matthias Claudius var teolog og jurist

Matthias Claudius var livet igennem den danske konges undersåt, borger i hertugdømmet Holsten, hvor også byen Altona hørte til. Claudius var teolog og jurist og i perioder embedsmand i den danske administration, dels i København og dels i Altona. En tid fik han en art kunstnerløn af den danske statskasse gennem den senere Frederik 4.

En del af poesien er sat til musik

Som skribent og digter vandt han megen opmærksomhed blandt andet gennem sit tidsskrift Wandsbecker Boten fra 1770-75, som udkom fire gange om ugen, og som ofte indeholdt digte og afhandlinger af Claudius selv. En del af hans poesi blev senere sat i musik af kendte komponister, først og fremmest Franz Schubert (fx Der Tod und das Mädchen).

Sangen indgår i en fortælling

Spiren til Vi pløjed og vi så’de med titlen Bauernlied indgår i en fortælling, hvor en af bønderne fremfører de 16 vers, og alle istemmer omkvædet. Fortællingen slutter med et leve for ”vor kære, gode, fromme, nådige Herre von Hochheim”.

Sangen bliver til en takkesalme til Gud

Bonden gør jorden klar og forlader sig derefter på den himmelske barmhjertighed – som man på den tid i andre forhold måtte forlade sig på den enevældige fyrstes velvilje, der var en del af den herskende verdensorden. Sangen ændres hurtigt til en takkesalme til Gud. I 1800 dukker den op i Melodien für Volksschulen, hvorfra den med flere ændringer vandrer over i tyske salmebøger.

Jakob Knudsen oversatte sangen

Jakob Knudsen hørte den i 1880’erne sunget til en høstgudstjeneste i en engelsk landsbykirke og opfattede den som en engelsk salme. Han fortæller selv, hvor overrasket han blev, da han senere opdagede, at han kendte både den oprindelige forfatter og komponisten i forvejen. Jakob Knudsen oversatte den engelske salme til dansk og fik den trykt i Højskolebladet nr. 38, 1891. Den blev optaget i Salmebog for Kirke og Hjem i 1892, og siden 1921 har den været med i Højskolesangbogen.

Sangen er en yndet høstsalme

Fra at være en djærv og humoristisk beskrivelse af livet blandt bønder er Claudius’ sang blevet en af vores mest yndede høstsalmer, som bygger på lignelsen om sæden, der vokser af sig selv (Mark 4,26-27), og bjergprædikens ord (Matt 6,26 ff.) om himlens fugle og markens liljer (vers 2).

Vi pløjed, og vi så'de

1. Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

2. Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode...

3. Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode...

Ordforklaringer

1.10 ovenned: fra himlen, fra Vorherre

2.2 opholder: holder liv i

2.4 runder himlens ring: har skabt himmel (og jord)

2.5 lyder: adlyder

2.7 hvi: hvorfor

3.3 hæs: stakke, opstabling af kornet i fri luft

Her synges takt 17, 19, 21 og 22 som oprindeligt noteret.

Melodien tilskrives J.A.P. Schulz

Melodien tilskrives (med nogen usikkerhed) den tyske komponist Johann Abraham Peter Schulz (1747-1800), der var kapelmester ved Det kgl. Teater fra 1787 til 1794. Hans kunstneriske principper fik stor indflydelse på den folkelige danske melodi, ikke mindst for Weyse og senere Laub og Carl Nielsen. Derudover bidrog han med egne melodier, fx Sig månen langsomt hæver.

Melodien anslår en folkelig tone

I melodien til Vi pløjed og vi så’de anslår Schultz en folkelig tone, som har medvirket til denne høstsalmes popularitet. Med sin djærve og nærmest fanfareagtige karakter høres omkvædet ofte løsrevet fra resten af salmen.

Højskolesangbogen tager konsekvensen af den folkelige syngemåde

Melodien, der gennemført er baseret på toneartens grundlæggende treklange, starter unisont og udvikler sig i takt fire til 3-stemmighed, og dernæst til 4-stemmighed. Lige før omkvædet vender Schultz tilbage til det unisone. Højskolesangbogen har velgørende taget konsekvensen af, at den folkelige syngemåde i omkvædet afviger fra den noterede, og har ændret rytmen i overensstemmelse hermed i takt 17, 19, 21 og 22.