Sangen blev sunget af Liva Weel
Sangen indgik i Dagmarrevyen De gratis glæder. Den blev sunget af PH’s foretrukne revystjerne Liva Weel. Dagmarrevyen blev spillet i Dagmarhus i Jernbanegade i København, hvor den tyske besættelsesmagt havde sit hovedkontor. Så meget mere pirrende og dristigt må det have været at synge og høre en sang, som i den grad handlede om kærlighed, frihed og liv. Danskerne forstod budskabet – tyskerne gjorde det ikke.
PH placerede sit livssyn mellem Grundtvig og Georg Brandes
PH nærede stor sympati for Grundtvigs livsbegejstring og optagethed af menneskelivet, men kunne ikke følge ham i hans kristne livssyn. PH placerer sig som kulturradikal i traditionen fra Georg Brandes og erklærer sig uden tøven som ateist.
”Jeg er uden nysgerrighed med hensyn til, hvad der sker efter døden. Så vidt vores fantasi kan strække sig, er der kun to muligheder: Enten skal vi dø og udslettes, eller også skal vi leve evigt. Angsten for døden kan jeg sætte mig ind i, men min angst for evigheden er dog større, så hvis jeg må bestemme, foretrækker jeg, at lyset simpelt hen pustes ud.”
PH
Livet er ikke meningsløst, selvom det er kort
Dette menneskesyn er kernen i I dit korte liv. Men visen bringer også det budskab, at menneskelivet ikke af den grund er meningsløst. Sangen er en ”hyldest til denne jord. For vi har jo kun den samme slags”. Og når livet er en engangsforeteelse, så gælder det om at bruge det godt og grundigt, før den dyrebare tid rinder ud.
Referencer til Shakespeare og Thøger Larsen
Slutningen af de to vers: ”Vi er af samme stof, som drømme gøres af, det store tomme rum” og ”den drømmeløse søvn” hentyder til et kendt sted i Shakespeares skuespil The Tempest (Stormen): ”We are such stuff as dreams are made on, / and our little life is rounded with a sleep”.
Vers 2 rummer et vitalistisk budskab med kosmiske perspektiver, som kunne lede tanken hen på Thøger Larsen: ”Enkel er din skæbnes smukke lov: Hvert atom forlanger, du skal leve”.
Sangen gjorde publikum stille
Al denne tale om stof og rum og atom fik Liva Weel til under en af prøverne på revyen at udbryde: ”Poul, jeg aner ikke, hvad visen handler om. Er det noget med atomteori? – Men de skal få den hver aften lige i masken, så de bli’r stille”.
Og det blev de efter sigende.