Ingen har guldtårer fældet

Baggrund Liv
Ingen har guldtårer fældet

Grundtvigs historisk-poetiske beskrivelse af de kristne menigheders indre historie får nyt liv med den nye melodi af højskolelærer Thorbjørn Krogshede. Teksten er et udpræget læredigt, der forsøger at beskrive, hvordan vi må bruge vores egne erfaringer for at opnå forståelse af talen om Guds kærlighed og forkyndelsen af Gudsriget. Melodien er udfordrende med både toneart- og taktartsskift, men det er netop dét, der gør melodien spændende.

Grundtvig skildrer den kristne menigheds historie

Christenhedens Syvstjerne fra 1855 er et historisk-poetisk forsøg på at skrive den kristne menigheds indre historie. Med billeder fra Johannes' Åbenbaring 2 og 3, hvorfra også titlen er hentet, skildrer Grundtvig syv menigheder, som efter hinanden har været tyngdepunkter i kristenheden, jf. artiklen om Vi kan føle, vi skal lære. 

Digtet beskriver Grundtvigs syn på folkelighed og kristendom

Det er et udpræget læredigt og derfor tung læsning, men da det indeholder centrale beskrivelser af Grundtvigs syn på folkelighed og kristendom, blev allerede i hans levetid tretten vers optaget i en forløber for Højskolesangbogen.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

For at savne noget, må man have kendt det

”Den græder ej for guld, som aldrig guldet så”, siger ordsproget. At græde ”for” noget betyder at savne, men for at savne noget, må man have kendt det, ejet det, men mistet det igen.

Menneskelige grunderfaringer giver os forståelse for Guds kærlighed

Altså: Den, der har fældet guldtårer, har også set guldet. Kun ved en dybfølt erkendelse af, at mennesket har ladet hånt om sin høje oprindelse og er faldet (Første Mosebog 1-3), kan det åbne sig for forkyndelsen (femte vers). Kun det, som vi kender fra vore menneskelige grunderfaringer, fx kærlighed mellem forældre og børn (tredje vers) eller kærlighed til fædrelandet (fjerde vers), giver mulighed for at forstå talen om Guds kærlighed og forkyndelsen af Gudsriget. ”Menneske først og Christen saa”, som Grundtvig udtrykker det, jf. artiklen om Menneske først, kristen så.

Modersmålet sætter os ind i vor historiske sammenhæng

Sangen slutter med en opfordring til at værne om sproget, for ifølge Grundtvig er det kun modersmålet, der går os til hjerte og sætter os ind i vor historiske sammenhæng.

Ingen har guldtårer fældet


1. Ingen har guldtårer fældet,
som ej glimt af guldet så,
og Gudsbilledet forældet
må i glans dog for os stå,
om hos os det skal fornyes,
thi fornyes kan som flyes
kun, hvad gammelt end er til.

2. Er et evigt liv med glæde
ej vor længsel og vor lyst,
kun forgæves engle kvæde
derom os til håb og trøst;
har ej forud vi som sjæle
sans for liv og eftermæle,
evigt liv er os en løgn.

3. Elsker kun vi det i grunden,
hvoraf vi har øjenslyst,
elsker ej engang i munden
vi vor moders navn og røst,
aldrig huse eller hæle
vi Guds kærlighed til sjæle,
hjertens-kærlighed til Gud.

4. Er os tomme ord og lyde
eget folk og fædres land,
véd vi ej, hvad de betyde
mer end mængde, muld og strand,
tant er og hvert ord, vi tale
om Guds riges bjerg og dale,
om Guds folk og menighed.

5. Føler vi ej i vort hjerte,
vi oprandt af gude-æt,
ej vi føle kan med smerte,
at vi arted os kun slet,
kun med spot det ord vi møde,
at genløse og genføde
Gud os vil som sine børn.

6. Ordets klang i folkemunden
om, hvad verden aldrig så,
ordets klang i hjertegrunden,
som kun hjerterne forstå,
den med åndens kække buer
og med hjertets søde luer
er Guds-ordets efterklang.

7. Derfor end os dybt kan røre
det Guds ord, som os har skabt,
når vi af Guds mund det høre,
at det bedste vi har tabt:
barnelighed med vor Fader,
sandheds Gud og løgnens hader,
kærlighedens kildespring.

8. Mærker det, I børn og kvinder!
mærke det, hvert hjerte varmt!
magtesløst Guds Ord I finder,
koldt og dødt og mørkt og armt,
når ej med den røst det klinger,
som fik liv og kraft og vinger
hos os ved Guds åndepust.

9. Hold i hævd, hold højt i ære
da vort gamle modersmål,
skabt til alt, hvad vi kan bære,
døbt i gråd ved Balders bål,
tidlig snublet på glatisen,
men oprejst i kæmpevisen
og genfødt i julesang!

Ordforklaringer

1.6   som flyes: såvel som genopbygges
3.2   øjenslyst: overfladisk behag
3.5   aldrig huse eller hæle: aldrig (vil vi kunne) rumme eller forstå
4.5   tant: værdiløst
5.2   oprandt af gude-æt: blev skabt i Guds billede
6.5-7  den: viser tilbage til ordets klang, som er genlyd af Guds-ordet
9.4   Balders bål: ligbålet for den nordiske gud Balder, som dødsrigets gudinde Hel havde lovet måtte vende tilbage, hvis alle guderne ville græde for ham
9.5   tidlig snublet: (modersmålet) har været fortrængt og nedvurderet
9.6   kæmpevise: folkevise om fortidens bedrifter

Krogshedes melodi fortæller Grundtvigteksten på en helt ny måde

Thorbjørn Krogshede har skabt en hel ny signatur til Grundtvigs ord gennem sin nye melodi. Det er altid interessant at opleve, hvordan nye melodier til eksisterende tekster kan udtrykke den samme fortælling på en helt ny måde. Denne melodi er ingen undtagelse.

Den nye melodi kræver en habil akkompagnatør

Den kræver en habil pianist som akkompagnatør, da den varierer mellem taktarterne 7/4 og 8/4, men netop skiftet gør melodien ny og spændende. Tekstlinjer med kvindelig udgang står i 7/4, mens linjer med mandlig udgang står i 8/4. Tonartskiftet fra C-dur til Es-dur bidrager til en harmonisk forandring, der løfter de syngende. Det er en fordel, at der er holdt en forholdsvis stram struktur og form i rytmen, der gør, at der er løbende genkendelighed, selvom der både er taktart- og toneartskift. Det føles fornyende og opløftende at vende tilbage til verset efter toneartskiftet, da man fra den sidste tone i et vers til den første i det kommende vers løfter sig en tone.

Fakta om Ingen har guldtårer fældet

Nr. 85 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1855

Melodi: Thorbjørn Krogshede, 2018

Artiklen er skrevet af Karen Bjerre, melodibeskrivelsen af Rasmus Skov Borring

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere