Blandt danske folkeviser er de lyriske kærlighedsviser bedst kendt
Middelalderens traditionelle folkeviser, balladerne, er fortællende. De skildrer en handling, som finder sted inden for et bestemt tidsforløb, se fx Dronning Dagmar og Ebbe Skammelsen. I forhold til dem udgør de noget yngre lyriske viser kun en lille gruppe, men det er blandt dem, vi finder de mest kendte og brugte viser. Her er der tale om kærlighedslyrik - enten i form af lovprisning af den elskede (En yndig og frydefuld sommertid) eller som udtryk for ulykkelig kærlighed (Det var en lørdag aften).
Erotiske sange eller snarere viser med klart seksuelt indhold findes kun inden for skæmteviserne (fx Der stode tre skalke). De er klart episke, koncentrerer sig helt om handlingerne og beskæftiger sig overhovedet ikke med følelser
De lyriske kærlighedsviser gav luft for følelserne
Fra det 18. århundrede og fremefter blev der udsendt mange viser i skillingstryk. Disse viser kan bl.a. kendes på, at de er opbygget på et mere fast versemål end de gamle middelalderviser. De lyriske kærlighedsvisers funktion har utvivlsomt været at give luft for følelser, som man ellers af blufærdighed ikke kan sætte ord på. Hvad man ikke kan sige, kan man synge - som i Jeg kan se på dine øjne. Enten det nu er en henvendelse til den elskede – eller formålet er, at man selv kan slippe af med det indre følelsespres.