Jyden han æ stærk å sej

Baggrund Danmark

Blicher skrev sangen til en folkefest, hvis formål var at styrke kærligheden til fædrelandet gennem taler, sange, musik og sportslege. Blicher arrangerede selv folkefesten, som imidlertid blev aflyst på grund af manglende tilslutning. Sangen, der er en lovprisning af den enkle og trofaste jyde som et værn mod tyskheden, blev dog stående.

Sangens anledning blev aflyst

Teksten er skrevet til en påtænkt folkefest på Hohøj ved Mariager, som imidlertid blev aflyst på grund af manglende tilslutning.

Blichers sygdom gav fornyet energi

Blicher var i efteråret 1837 alvorligt syg og troede, han skulle dø. Da han var kommet over sygdommen, tog han med stor energi fat på nye opgaver - heriblandt realiseringen af planer om folkefester på Himmelbjerget.

Folkefesterne skulle styrke kærligheden til fædrelandet

Den første fandt sted i sommeren 1839. Blicher stod selv som arrangør og hovedtaler. Idégrundlaget var ”at opflamme og nære Kjerlighed til Fædrelandet”, som han selv udtrykker det i et brev fra juli 1839. Det skulle ske ved taler, sange, musik og sportslege i stil med de græske olympiske lege. Selv bidrog han med politiske taler, nationale sange og skandinavistiske broderhilsener.

De nationalliberale kredse svigtede festerne

Til hans store skuffelse svigtede de ledende nationalliberale kredse festerne. Også den skandinaviske tilslutning skuffede, og dertil kom et voksende modsætningsforhold mellem Blicher og medarrangørerne. Møderne ophørte i 1845.

undefined St. St. Blicher

Blicher ville genoplive folkefesterne

Året efter forsøgte han så at genoplive ideen på Hohøj. I Randers Avis indrykkede Blicher 3.8.1846 et opråb, Det ringer tredje Gang, hvori han gjorde reklame for det forestående Hohøjmøde. Opråbet var ledsaget af en nationalsang Havet bruser, Stormen suser med følgende efterskrift:

”Mærk! Tone til denne Nationalsang, saavelsom til en, ligeledes ny, jydsk Provindsialsang giver én af vore fortrinligste Tonedigtere, H.C. Simonsen”.

Den omtalte nye sang er netop Jyden han æ stærk å sej. Mødet blev som sagt aflyst, men sangen blev stående.

Den trofaste jyde skal være værn mod tyskheden

Mens Kær est du, fødeland udtrykker Blichers kærlighed til den jyske natur, lovpriser han her den enkle og trofaste jyde, der sammen med de skandinaviske broderfolk skal være det levende værn mod den tyskhed, som Blicher i disse år ofte taler imod.

Jyden han æ stærk å sej

1. Jyden han æ stærk å sej,
modde båd' i nøj å næj;
goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier.

2. Føst næ dær æ nøe pofahr,
kommer jyden ud å dar;
men han goer ett ind igjen,
fa' de uhn han hå gjent hen.

3. Læ wos ålti blyw ve de!
Fåer sin båen ka kjennes ve!
Søen et sind da hær i Noer
håll sæ ve, te ålt fågoer.

Ordforklaringer

1.2 modde: modig; nøj å næj: ny og næ, dvs. medgang og modgang

1.4 åller do fåtawt ham sier: Du ser ham aldrig tabe modet

2.1 nøe pofahr: nød på færde

2.2 ud å dar: ud ad døren

2.4 de uhn: det onde; gjent hen: jaget væk

3.2 Fåer sin båen ka kjennes ve!: Fædre skal kunne kendes ved deres børn

3.3 søen: sådan

3.4 Håll sæ ve …: består indtil alt forgår

Komponisten havde et tæt samarbejde med Blicher

Melodien skyldes Hans Casper Simonsen (1812-1876), som var musiklærer i Randers og dermed geografisk tæt på Blicher, hvem han da også havde et nært samarbejde med. Måske også af denne grund gik han under navnet ”Jydens komponist”.

Melodien er djærv og sindig som jyden

Melodien er uden de store dikkedarer; men den er djærv og sindig – nøjagtig ligesom jyden i Blichers digt. Denne karakter opnås gennem flere virkemidler: de unisone passager, de punkterede rytmer, akkordbrydningerne og de lange toner. Ikke mindst sidstnævnte kan volde vanskeligheder – men en hjælp kan være at udfylde de steder, hvor melodien bremser op, først og fremmest i takt to og fire. I takt fem og seks har komponisten gjort arbejdet for os.