Sangen er en bearbejdelse af en latinsk julesang
Salmen er en bearbejdelse af en gammel latinsk julesang, Resonet in laudibus, skrevet til de såkaldte krybbespil i den katolske kirke, hvor man i julen foran kirkens alter opstillede en krybbe med et barn eller en dukke for at vise, hvordan Jesus blev født i fattigdom. Skikken, der blev indført af Sixtus 3., pave 432-40, er vistnok taget op af Frans af Assisi, og den bredte sig hurtigt over hele Europa i 1200-tallet, (jf. artikler om Hjerte løft din glædes vinger og Et barn er født i Betlehem). Man opførte små kirkespil, hvor børnenes sang var en væsentlig del af den folkelige højtid, ofte udført i vekselsang mellem kirkens forsanger og børnenes kor. Degnen sang de første tre linjer og alle børnene, i nogle tilfælde også menigheden, omkvædet, som i denne udgave udgøres af ti linjer.
Efter 1529 anvendtes i Danmark en oversættelse af præsten Arvid Pedersen (se artikel om Aleneste Gud i Himmerig) der dannede grundlag for Grundtvigs bearbejdelse i Sang-Værk til den danske Kirke, 1837.
Profeternes forudsigelse er gået i opfyldelse
Grundtvig omsatte den gamle danske oversættelses begyndelse ”Al den ganske Christenhed / priser Guds Barmhjertighed” til den mere direkte opfordring: ”Lad det klinge …”. Lovsangen skal klinge ”sødt” – et gængs udtryk i dansk romantisk poesi for vellykket, kærligt, velsignet – fordi profeternes forudsigelser er gået i opfyldelse. Vers et begrunder lovsangen: Guds søn er født på jorden som Sions (dvs. Jerusalems og Israels) konge og dermed den kristne menigheds og kirkens Herre. Alt skal begynde rent og nyt, derfor er han ”barnebly”, uskyldig som et barn. Lovsangen i omkvædets hymne er tæt på den oprindelige tekst.