Grundtvigs Julesang for christne børn
23. december 1820 offentliggjorde Grundtvig i ugeskriftet Skilderie af Kjøbenhavn denne Julesang for christne Børn med mottoet: ”Det er godt at være Barn om Julen. Et dansk Ordsprog”.
Grundtvig har som så ofte bearbejdet en gammel folkelig salme. Den stammer fra en middelalderlig latinsk tekst Puer natus in Bethlehem, der blev oversat til tysk, og som i 1553 kom ind i danske salmebøger. Med mindre ændringer fik den sin nuværende skikkelse med 10 vers i 1845, trykt i Fest-Psalmer 1856.
Sangen blev begyndelsen til Grundtvigs samling af salmer
Grundtvig hørte den gamle danske salme som barn. Forbilledet, den latinske salme, blev i middelalderen sunget foran altret ved julekrybben. Grundtvig gav 1. juledag 1845 uden biskoppens tilladelse sin menighed i Vartov et lille hæfte med egne salmer, heriblandt denne som gjorde dybt indtryk. Det blev begyndelsen til den egentlige samling af Grundtvigs salmer.
En folkelig fortælling om Jesu fødsel
Salmen er skrevet i en sjælden folkelig enkelhed: Grundtvig fortæller om fødslen i Betlehem, om den fattige unge pige, der kunne være en af menigheden, og den nyfødte, der i sin fattigdom er en kongesøn, der hyldes med kostbare gaver. Guld hentyder til Jesu kongeværdighed, røgelse til hans hellighed og myrra – som både er et rusmiddel til kærlighed og et bedøvelsesmiddel til fx dødsdømte – til Jesus som menneske, der må dø.
Vores verden får en ekstra dimension
Med himmelbyen skaber Grundtvig et smukt, jordnært billede af vores verden, der pludselig får en ekstra dimension: himlen. Husets tag bliver næste etage med stjernetæpper, hvor vi synger julesang på vej til kirke. Af englene lærer vi lovsangens glæde, ser Guds ansigt og siger tak for den nyfødte broder og frelser.