Lovet være du, Jesus Krist

Baggrund Året

Forlægget til sangen er en gammel salme af Luther, som Grundtvig oversatte og gendigtede til brug ved 1. juledag i Vartov, hvor Grundtvig var præst. Salmen blev trykt i et lille sangblad i forbindelse med julegudstjenesterne i 1845 og blev således begyndelsen til den fornyede salmesang i Vartov.

Sangen er en gendigtning af en luthersk salme

I sin prædiken julemorgen 1824 mindedes Grundtvig fra barndommen, at menigheden hver helligdag mellem jul og kyndelmisse istemte:

Lovet være du Jesu Christ,
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og klar,
thi glæde sig alle engleskar
Kyrie eleis.

Verset blev efterfulgt af sekvensen: ”Hannem bør altid, / at vi sjunge med med englene: / Ære og pris være Gud i det Højeste”, sådan som det foreskrives i Kingos salmebog. Dette første vers, der skulle synges tre gange mellem to sekvenser, går tilbage til 14. århundrede. Luther digtede her ud fra en julesalme på syv vers, som blev oversat til dansk i de første danske salmebøger efter reformationen. Kingos salmebog bringer salmen næsten uændret fra reformationstiden.

Begyndelsen til den fornyede salmesang i Vartov

Grundtvig oversatte første gang Luthers salme i Sang-Værket 1837, (hvor vers syv er udeladt), og den er med i Kirke-Psalmer udgivne til Prøve af Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee Kjbh. 1845. Dette Prøvehæfte blev ikke autoriseret, og Grundtvig lod derfor trykke et lille sangblad til brug ved juleguds-tjenesterne i Vartov 1845. Til 1. juledag: Et barn er født i Bethlehem og Lovet være du, Herre Christ. Det var begyndelsen til den fornyede salmesang i Vartov, og Grundtvig har altså netop valgt salmen: Lovet være du, Herre Christ som en af de gamle julesalmer, der savnedes mest i kirken.

Lovet være du, Jesus Krist

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!

3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!

4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!

5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!

6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!

Grundtvig gendigtede friere

Grundtvigs gendigtning forholder sig friere til Luthers salme end de tidligere gendigtninger. Han ombytter vers fem og seks, men gengiver ellers på forbilledlig vis de mange modsætninger mellem højheden og det lave, som er salmens særpræg: Han som styrer alt, er et barn i moders skød. I sidste vers bytter han plads med os og fører os op fra skyggedal, hjem til sin lyse himmelsal. Især kan vers tre fremhæves. Her er det helt Grundtvigs egen formulering, at verden går i Guds ledebånd (dvs. den sele som den voksne har om bar- net), ligesom Grundtvig lader Jesus blive svøbt af en jomfruhånd (som der oprindeligt stod), mens han hos Luther ligger i Marias skød.

Det latinske omkvæd er erstattet med en lovprisning

Allervigtigst er det måske, at Grundtvig ikke kan bruge det latinske omkvæd ”Kyrie eleis” (Herre, forbarm dig). Det erstattes med lovprisningen: O, Gud ske lov! Gud har forbarmet sig, da han sendte sin Søn, så derfor bør vi ”sjunge med englene: Ære og pris være Gud i det højeste!”

Melodien er en tillempet folkevise

Synges til en tillempet udgave af folkevisemelodien Svend Vonved sidder i bure (1814), som sandsynligvis fra midten af 1840’erne har været en del af Vartovrepertoiret.

Fakta om Lovet være du, Jesus Krist

Nr. 235 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837 og 1845

Melodi: Dansk folkemelodi

Artiklen er skrevet af Jette Holm.                                                                          

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere