Lyset vælder ind i verden

Lissner arbejder for at forny salmer og gudstjenester

Holger Lissner er en dansk præst og salmedigter født i 1938. Han er tidligere højskolelærer i Løgumkloster og siden præst i Sønder Bjert frem til sin pensionering i 2003. Holger Lissner modtog i 2019 Kristeligt Dagblads Pris for sit arbejde med at forny salmer, bønner og gudstjenester. Samme år modtog han sammen med komponisten Christian Præstholm tidligere kirkeminister Mette Madsens Legat for sit skabende arbejde inden for Folkekirken navnlig med musik og salmer.

Salmen er skrevet på Haslev-stævnet 2016

Holger Lissner er initiativtager til en gruppe af ca. 20 danske salmedigtere og -komponister, som hvert år mødes i Haslev for at skrive nye salmer. Det var netop på et Haslev-stævne i 2016 med temaet ”Morgen- og Aftensange”, at teksten til Lyset vælder ind i verden opstod. Den rolige og smukke melodi til denne version af teksten skrev komponist, pianist og organist Mads Granum i 2017 i forbindelse med sin musikudgivelse Med favnen fuld af kærlighed, som udkom samme år.

Kingo og Ingemanns inspiration skinner igennem

Holger Lissner er bevidst om den tradition, han står på skuldrene af, når han skriver en salme i genren ”Morgen- og Aftensange”, nemlig traditionen fra Kingo og Ingemann. Især B.S. Ingemanns billedsprog har inspireret Lissner i Lyset vælder ind i verden. Ingemann skriver i sidste vers af I østen stiger solen op fra 1837 ”Du soles sol fra Betlehem, hav tak og lov og pris”. Her omtolker Ingemann lyset fra naturfænomenet til Kristus, som kan give os ”glimt fra lysets hjem og fra dit paradis”. På samme måde som hos Ingemann vender Lissner perspektivet i sin morgensalme således, at den ikke kun beskriver morgenens lys, der kommer, men verdens lys der kommer. Ifølge Lissner kan salmen nu synges forfra med den bevidsthed, at Kristus er det lys, der vælder ind i verden, byen, stuen og trænger ind i sindet.

Granums melodi har en jazzet klang

Melodien består af ottendedele, som flyder i et roligt tempo. Motivet tager et mørkt udgangspunkt og bevæger sig gradvist opad, hvilket gentages med variation i løbet af de første fire takter. Herefter bevæger melodi og akkorder sig i en spændingskurve over fire takter, der leder frem til afslutningen, som understreger tekstens sidste linje, idet den i gentagelsen med fjerdedelsnoder lægger tryk på hver enkelt stavelse. Her springer melodien som i en musical via en kvart og en kvint direkte op på melodiens højtone på nonen i toneartens fjerde trin. Harmoniseringen er i øvrigt jazzinspireret.

Artiklen er skrevet af Marianne Søgaard 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.