Lyset spiller hovedrollen
I salmen Lyset vælder ind i verden er lyset det handlende subjekt. Aktive bevægeverber som vælder, jager, kalder, vækker, spejler, leger og kaster knytter sig til lyset.
Teksten bevæger sig fra kosmos til mikroplan
Salmens overordnede struktur er en bevægelse, som for hvert vers gradvist zoomer længere og længere ind fra kosmosplan (verden) i første vers til mikroplan (sindet) i fjerde vers. I fjerde vers, som foregår i sindet, skal hovedverbet gennemtrænge modstand, mens de øvrige verber beskriver omsorg og trøst. Her ”trænger” lyset ind i sindet, og det er det samme lys, som med bogstavrim ”læger såret, lindrer savnet”. Femte og sidste vers er en beskrivelse af lyset selv. I salmens afsluttende linje ændrer et komma sætningens modus fra indikativ (fortællende) til imperativ (bydeform), og med det skift bliver sætningen en direkte henvendelse til lyset, som er Gud. Salmen begynder således på det deskriptive plan og slutter som en bøn.



