Moder jord

Baggrund Liv

En sang fra Kim Larsens sidste album Øst for Vesterled. I teksten møder vi en ydmyg, eftertænksom sangskriver, der synes at gøre sig klar til at forenes med den jord, vi er kommet fra og igen skal blive til. I sangen bliver jorden menneskeliggjort for at vise den forgængelighed, Kim Larsen følte på sin egen krop. Den varme melodi slår en musikalsk ring om kloden og understøtter tekstens beskyttende hyldeststemning.

Sangen udkom som single i 2016

På Øst for Vesterled (2017), det sidste album med Kim Larsen, der blev udgivet, mens han levede, mødte man ikke bare en sangskriver på højden af sin metier, men også nogle personlige og kommenterende sange (jf. Den lige vej). En af dem var forløberen for albummet, singlen Moder jord, som udkom allerede i foråret 2016 og viste, at Kim Larsen bekymrede sig om den miljøkrise, der ramte ”min dejlige Moder Jord”, som han synger i omkvædet.

Kim Larsen har skrevet en salme til ære for jorden

Sjældent ramte Kim Larsen sin umiskendeligt egensindige tone så rent og bevægende som på denne sang fra karrierens absolutte efterår, der emmer af den hjertets renhed, han altid søgte efter. I det, der lyder som en salme til ære for den jordklode, vi befolker, og som brødføder os hver eneste dag, møder vi en på engang ydmyg, eftertænksom og taknemmelig sangskriver, der synes at gøre sig klar til at forenes med netop den jord, vi er kommet fra og igen skal blive til.

Kim Larsen, foto: Scanpix

Jorden bliver metafor for Kim Larsens egen forgængelighed

Den aldrende Kim Larsen, der havde rundet de 70 år, søgte ud i naturen efter metaforer som svar på den forgængelighed, han følte på sin egen krop. Det er en ømskindet og vemodig sanger, der hylder og ophøjer Moder Jord i nærmest religiøse ord og vendinger.

Du er toner fra himlen, og alt hvad jeg tror,

du’ min dejlige Moder Jord

Kim Larsen

Overfor menneskets skrøbelighed og den lurende død danser Kim Larsen med Moder Jord, som han forsøger at menneskeliggøre:

Du er drømmen, der brister, selv når verden består.

Længsel og drifter der kommer og går.

På vanlig djærv facon kan han ikke dy sig for at prøve at hente det endeløse og ubegribelige ned til os og placere det:

Der, hvor regnbuen ender,

øst for Vesterled,

mig og mine venner,

der slår vi os ned.

Sangen leverer dermed titlen på albummet, og står med sin sansede poesi og omfavnelse af naturens kredsløb – ”Du er duggen, der falder, og græsset, der gror” – som en tilslebet lille perle i den sene del af Kim Larsens sangskat.

Moder Jord

1. Du er vinden, der blæser i træernes top,
og poeten der læser skønne digte op.
Du er toner fra himlen, og alt hvad jeg tror,
du’ min dejlige Moder Jord.

2. Du er drømmen, der brister, selv når verden består.
Længsel og drifter der kommer og går.
Velsignede den som sidder med ved dit bord,
du’ min dejlige Moder Jord.

Der, hvor regnbuen ender,
øst for Vesterled,
mig og mine venner,
der slår vi os ned.

3 De kan sende raketter ud i rummet hver dag,
finde fjerne planeter, og plante et flag.
Men der er ingen som dig, nej, du er der, hvor jeg bor,
du’ min dejlige Moder Jord.

Der, hvor regnbuen ender,
øst for Vesterled,
mig og mine venner,
der slår vi os ned.

4. Du er sommer og vinter, du er tiden der går.
Du er barndommens minder, og hjertet der slår.
Du er duggen, der falder, og græsset, der gror,
du’ min dejlige Moder Jord.

Du er duggen, der falder, og græsset, der gror,
du’ min dejlige Moder Jord.

Kim Larsen & Kjukkens slår musikalsk ring om jorden

I sangen er Moder Jord ikke direkte under angreb, men man mærker beskyttertrangen fra Kim Larsen & Kjukken, der slår en musikalsk ring om kloden i den varme melodi, der åbner i en opløftende dur og folder sig ud i et for Kim Larsen typisk melodisk landskab mellem folkemelodiens århundredergamle struktur og popsangens stramme elegance. Velkendt, genkendeligt og trygt, kun brudt af det lille svirp med den melodiske hale i omkvædet, hvor Moder Jord sendes opad mod himlen.

Kærlighedserklæringen rummer en vemodighed

Selv om der er tale om en kærlighedserklæring og hyldest til Moder Jord, blæser sangen og melodien ikke en forelsket fanfare i triumf. Ganske vist er nummeret endnu en ode til den stærke, altfavnende kvinde-/moderskikkelse. Men vemodet sætter sig igennem i både teksten og melodien, der bæres oppe af harmonierne, der sukker efter tressernes håndspillede pop som et møde mellem amerikanske Beach Boys med de fuldfede melodier og The Kinks med den kontante britiske rock i ærmet. Arrangementet er organisk, som Kim Larsen & Kjukken var det i slutningen af karrieren.

Der fornemmes et slægtskab mellem sangeren og jorden

Man fornemmer i Kim Larsens nærmest nænsomme vokal det slægtskab, han føler med den ældede og plagede jord, og man hører en indirekte opfordring til at passe på naturen med alle dens daglige mirakler.