Morgenhanen atter gol

Baggrund Morgen
Morgenhanen atter gol

Grundtvig skrev denne sang til Mariboes Skole, der var en skole for både kristne og jødiske drenge. Grundtvig var fortaler for religionsfrihed, og han greb derfor opgaven med at skrive en sang, der kunne synges af børn fra hjem med forskellige religioner. 100 år senere skrev Oluf Ring den dansante melodi, som idag bringes i Højskolesangbogen.

Grundtvig blev bestilt til at skrive tre sange til Mariboes Skole

Grundtvig var vant til bestillingsarbejde, men her stod han over for en helt særlig opgave: Tre sange til den nyåbnede Mariboes Skole i København, jf. artiklen om Udrundne er de gamle dage.

Skolen var for både kristne og jødiske drenge

Carl Mariboe var af jødisk slægt og havde fået tilladelse til at grundlægge en drengeskole, der var åben for kristne og jødiske børn. De kristne fik særundervisning efter Balles Lærebog og skulle bestå en prøve ved konfirmationen for at opnå borgerlige rettigheder (Skudsmålsbog). For de jødiske drenge gjaldt forberedelse til Bar Mitzva.

Teksterne skulle kunne favne religiøs forskellighed

Teksterne skulle kunne synges af børn fra hjem med forskellige religioner. Jøder og kristne har Det Gamle Testamente som fælles grundlag, og begge religioner har én almægtig Gud som skaberen. I sangen lovprises og takkes Gud, men der peges ikke på en navngiven Herre.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Grundtvig var fortaler for religionsfrihed

I 1827 havde Grundtvig givet udtryk for, at religionsfrihed skulle fremme ærlighed og trofasthed overfor staten. Grundtvig opfordrer til, at fællesskabets ”vi” bliver efterlevet, så det i sig selv bliver en tak og lovprisning af skaberen, hvilket udtrykkes i de sidste linjer i første og tredje vers.

Kristne kunne holde skole med ”naturalister af ånd”

Som et led i Grundtvigs afklaring af sin kirkelige anskuelse var han i 1832 nået frem til, at kristne kunne holde skole sammen med ”naturalister af ånd”. Dette fællesskab gav Mariboes skole levende udtryk for ved morgensangen.

Morgenhanen atter gol


1. Morgenhanen atter gol
slog med dugget vinge,
lykke os den gyldne sol
vil med lyset bringe,
når vi takke ham i løn
over alle sole,
som gør morgenrøden skøn,
signer livets skole!

2. Dagen har han skabt til dåd,
skumringen til hvile,
ingen målte livets tråd,
derfor lad os ile:
gøre gavn, mens dagen går,
prøve vore kræfter,
visse på, at gode kår
rette sig derefter!

3. Ord i mund og skrift i bog
skal vor ungdom lære:
ret at bruge kraft og sprog,
livet til Guds ære;
da vor manddom, klog og stærk,
svare skal til navnet,
krone skolens ungdomsværk,
vise, det har gavnet!

Eleverne på drengeskolen opfordres til at gøre gavn

I sangen opildner Grundtvig eleverne i drengeskolen til at arbejde og gøre gavn, samme tema som han seks år senere udtrykte det i konfirmationsdigtet til sine to sønner Åbent brev til mine sønner, jf. artiklen om Et jævnt og muntert virksomt liv på jord.

Snart fulgte Dannekvindeskolen

Maribos Skole blev en eftertragtet drengeskole. I 1838 flyttede skolen til nye bygninger i Store Kongensgade, og i 1844 oprettede Carl Mariboe Dannekvindeskolen. Grundtvig anbefalede den 19-årige Susette Dalgas som skoleleder. Hun var blevet undervist af Grundtvig og var veninde med hans datter Meta. Denne skole blev særlig søgt af kunstner- og embedsmandsdøtre. Da Susette Dalgas i 1854 giftede sig med Carl Mariboe, blev skolen nedlagt, og eleverne overført til Natalie Zahles pigeskole. Som enke blev Susette Dalgas i 1860 forstanderinde for Dronning Caroline Amalies Asylskole, som Grundtvig var direktør for.

Ordforklaringer

1.1. gol: galede
1.5 takke i løn: en tak i det skjulte
1.8 signer: velsigner Guds ære  
2.1 dåd: handling
2.3 målte livets tråd: udmålte livets længde. Mytologisk er livstråden spundet af skæbnegudinderne.
2.7 visse på: sikre på, kår: livsvilkår

Rings melodi har et valseagtigt præg

Næsten 100 år skulle der gå, før Grundtvigs tekst fik selskab af Oluf Rings melodi. Som i Thomas Laubs melodi til Morgenstund har guld i mund, vælger Ring en tredelt rytme til en tekst, der står i todelt takt. Det er med til at give melodien et dansant (valseagtigt) præg, der understreger glæden over den gryende dag. I øvrigt bygger melodien på A – A – B formen, hvor A-stykkerne har forskellige afslutninger: 1. gang til C-dur (tonika) og 2. gang til G-dur (dominant). Efter en lidt stillestående 5. og 6. linje bringer 7. linje mindelser om temaet fra første og tredje linje – og slutter således den melodiske ring.

Fakta om Morgenhanen atter gol

Nr. 5 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1833

Melodi: Oluf Ring, 1932

Artiklen er skrevet af Lars Thorkild Bjørn, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere