I denne salme er Gud "forårsfristeren"
Der er fristelser, man skal sige ja til. Og livet er den største af dem. I denne fristelsessang eller -salme er Gud (syvende vers) fristeren, der lokker os ud i livet med foråret som lokkemad. Gud ”forårsfrister” os, som der står i sjette vers.
Krogsdal tager livtag med fristelsen som noget forbudt
Iben Krogsdal (se nærmere om forfatteren i kommentaren til Lige før timerne mørkner i juni ) tager livtag med den gren af kristendommen, der har gjort fristelsen til noget forbudt, noget vi skal tvinge os selv til at sige nej til. Her er det lige omvendt. Foråret og det erotiske kærlighedsmøde blander sig sammen som det, der frister os ud af vores ”vinterdøde” tilstand (femte vers) og får os til at leve til trods for sorg eller tab (sjette vers).
Iben Krogsdal
Salmen rummer befriende referencer til det erotiske liv
I 1970 sang kunstneren Trille Jesper Jensens protestsang Øjet på nationalt TV og i bedste sendetid vendt imod den borgerlige og kirkelige seksualmoral. Det medførte, at to programchefer på DR blev anklaget for blasfemi. I sangen er Gud det ”øje i det høje”, der holder øje med, hvad vi foretager os under dynen. Måske er det en reference hertil, når Krogsdal kalder Gud for ”den milde dyneløfter!” (syvende vers), men altså her som en Gud, der selv er frister. Også andre steder spilles der på et erotisk sprog, som når der i fjerde vers står ”sådan kommer du fra siden og fra oven hele tiden,” eller der i syvende vers lyder en bøn til Gud om at plante os ud ”i dine grøfter”. En ”dyneløfter” er i øvrigt også betegnelsen for en, der i videre forstand afslører eller sladrer om det, vi forsøger at holde for os selv. Og også i denne betydning vendes ordet til noget befriende.
Teksten indfanger forholdet mellem tro og tvivl
Et andet tema er forholdet mellem tro og tvivl. Livstvivlen forsvinder gennem forårslysets overbevisningskraft, ikke i kraft af ord og argumenter. Tvivlen ”siver gennem lyse blade” (femte vers), og i sidste vers kan vi derfor vokse ”vildt og roligt / ud i alt der er utroligt.” Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at det vilde og det rolige her ikke er hinandens modsætninger.