Som en rejselysten flåde

Baggrund Danmark

I anledning af Sønderjyllands genforening i 1920 opførte man skuespillet Moderen, hvorfra denne sang stammer. Sangen er en hyldest til de danske landskaber, værdier og det danske sprog. Carl Nielsens melodi, der har været medvirkende til sangens popularitet, er sangbar og har en majestætisk klang.

Sønderjyllands genforening gav anledning til skuespillet Moderen

Som en rejselysten flåde stammer fra skuespillet Moderen, et Eventyrspil i 7 Billeder, skrevet i 1920 til Sønderjyllands genforening med Danmark og opført på Det kongelige Teater i 1921. Versionen i Højskolesangbogen er taget fra digtsamlingen Den stille have, 1922, hvor man også finder en anden af skjaldens sange fra Moderen: Min pige er så lys som rav. I forhold til originalversionen er der enkelte afvigelser i 1. og 6. vers.

Som en rejselysten flåde

1. Som en rejselysten flåde
ankret op ved Jyllands bro
under vejrs og vindes nåde
ligger landet dybt i ro.
Hårdt går hav mod bro og stavn,
møder Danmarks stille navn.
Hør, hvor blidt det klinger!
Hvor vi stod, og hvor vi gik,
kom dit navn, som sød musik,
blødt på hvide vinger.

2. Havombruset yngler landet.
Tusind øer gik af havn,
lod sig bære bort af vandet
for at bære Danmarks navn.
Muntert frem til livets dyst
gennem mulm og strålelyst.
Hil jer, vore skibe!
Flaget blafrer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin kølvandsstribe.

3. Hav og muld skal dansken pløje.
Venner! Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klatrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jakobsstige.
Men de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.

4. Hør det! Husk det, alle danske!
Klar og frodig er vor ånd.
Sproget slutter som en handske
om en fast og venlig hånd.
Værn med vid, hvad hélt er vort!
sig kun sandhed, jævnt og kort,
gladest ved det milde.
Danskens lov i strid og fred
være ret og billighed,
som kong Volmer ville.

5. Vinterklart og sommerbroget,
morgenmuntert, skumringssvøbt,
ligefremt og latterkroget,
smilbestrålet, tåredøbt.
Det er Danmarks frie sprog,
uden tryk af fremmed åg
frejdigt Freja taler.
Eget brød til egen dug,
Danmarks hvede, Danmarks rug,
Dybbøl mølle maler.

6. Om din frihed vil vi værne,
holde skjoldvagt om din fred,
ofre dig en moden kerne
fra din jord i tusind led.
Indånd Nordens frie luft,
stilhed, sød af blomsterduft,
blæst, som søen salter,
medens vi med trofast sind
sætter al vor gerning ind,
Danmark, på dit alter!

Sangen er en hyldest til Danmark

Sangen er en hyldest til Danmark, det danske landskab, sindelag og sprog og er også en formaning om at fastholde danske og nordiske værdier. Digteren gør hyppigt brug af modsætninger: Havet går hårdt ind mod land og møder Danmarks stille og blide navn; i vers to giver man sig muntert i kast med livet, som må vindes hver dag; i vers fem beskrives sprogets og livets kontraster, og i vers seks modstilles ”stilheden, sød af blomsterduft” med den salte blæst.

Ordforklaringer

2.6 strålelyst: tillægsord, rimer på dyst

3.4 tavlet ud: anbragt i tern som på et skakbræt, et tavlebord

3.7 ad sin jakobsstige: jf.1 Mos 28,10-19 om Isaks søn Jakob, der drømte om en stige fra jord til himmel, hvor Guds engle vandrede op og ned

4.3-4 Sproget slutter som en handske om en fast og venlig hånd: sproget passer præcist både til det danske sind og til det der skal udtrykkes

4.9 billighed: rimelighed. Ret og billighed har fra meget gammel tid været et overordnet retsbegreb der forener den stive, formelle ret med hensynet til individuelle, konkrete forhold

4.10 Kong Volmer: Valdemar Sejr, som i 1241 udstedte Jyske Lov, der kom til at gælde for hele landet indtil Danske Lov kom i 1683

5.7 Freja: (eller Frøyja) frue, herskerinde, i nordisk mytologi kærlighedens gudinde

6.2 holde skjoldvagt: beskytte, som vikingerne dannede en ring af skjolde, en skjoldborg

Nielsens melodi har en majestætisk klang

Carl Nielsen skrev musikken til Moderen i 1920-21. I forspillet genkender man bl.a. temaet fra Som en rejselysten flåde.

Melodien følger teksten ganske nøje. Den er meget sangbar med små intervaller, linje tre-fire er en gentagelse af de to første linjers ildnende marchtema, så kommer et kvintopspring, der majestætisk understreger de markante bogstavrim 1. og 5. vers, hvorefter melodien i linje syv bøjer ned: ”Hør, hvor blidt det klinger!” for i de sidste tre linjer at gå roligt og slutte blidt og indtrængende. Melodien er utvivlsomt medvirkende til sangens store popularitet.