Svantes svanesang

Baggrund Liv

Svantes svanesang er afslutningen på visealbummet Svantes viser, der er skrevet af den fiktive, forhutlede amatørlyriker Svante Svensson. Sangen har fået status som en alternativ begravelsessalme, og henvender sig direkte fra et afdødt "jeg" til de efterladte - "jer". Melodien understøtter budskabet om at leve mens tid er, og sangen må endelig ikke synges for langsomt og indadvendt - det er netop letheden og den nøgterne opfattelse af dødens komme, der er sangens væsen.

Dette er afslutningssangen på Svantes viser

Svantes svanesang er afslutningssangen på Benny Andersen og Povl Dissings visealbum Svantes viser fra 1973. Sangen kunne året forinden ses i Benny Andersens bog Svantes viser. En sanghistorie, hvor den var lagt i hænderne på en fiktiv person, den lidt forhutlede svenske amatørlyriker Svante Svensson. I bogen er teksten et digt, som denne efterlod sig ved sin forsvinden, men ingen finder nogensinde ud af, om han rent faktisk tog sit eget liv eller ej.

Den afdøde fører selv ordet

Som afskedssang betragtet er teksten lidt usædvanlig, idet det er afdøde selv, som fører ordet, formuleret ud fra en fatalistisk, muligvis ateistisk farvet livsopfattelse. Helt i Benny Andersens ånd som en digter og komponist, der gennem det meste af sin karriere var i løbende dialog med sine utallige læsere og lyttere, er sangen formuleret som en direkte henvendelse fra et afdødt "jeg" til et endnu levende "jer".

Svantes svanesang

1. Timerne føles så korte,
ingenting varer ved.
Mor jer nu godt, når jeg er borte.
Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

2. Bag mig er misbrugte dage.
Foran mig noget jeg ikke ved.
I, som skal blive tilbage,
jeg ønsker jer sange og kærlighed.

3. Jeg rejser uden eskorte
og uden bitterhed.
Mor jer nu godt når jeg er borte.
Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Sangen blev sunget og diskuteret ved Benny Andersens bisættelse

Som årene gik, blev bogens fiktive lag tillagt stadig mindre betydning, og Benny Andersen selv lod da også til at opfatte sangene helt og holdent som udtryk for sine egne opfattelser. Ved bisættelsen af ham i august 2018 i Sorgenfri Kirke talte præsten Søren Hermansen om ordene "Jeg ønsker jer sange og kærlighed", der udgør den gennemgående afslutningslinje i sangens tre vers. Efter præstens opfattelse var tekstens ateistiske aspekter mindre indlysende end det indiskutabelt kristne indhold. Han pointerede, at i den omtalte linje mødtes evangeliet og Benny Andersens digteriske univers, og han tilføjede:

For de ord kunne lige så godt være blevet sagt af Jesus – men nu var det altså Benny, der sagde dem.

Søren Hermansen

undefined Benny Andersen

Benny Andersen har skrevet sin egen begravelsessalme

I lighed med andre verdslige højskolesange som Om lidt bli'r her stille og Solen er så rød, mor har Svantes svanesang fundet anvendelse som en alternativ begravelsessalme. Benny Andersen havde endda selv fremført den til sine egne forældres respektive bisættelser. Det var derfor profetisk, at han i 1965, året efter sit store gennembrud som digter med samlingen Den indre bowlerhat – og hele 53 år før sin død – havde sagt i et interview til Kolding Folkeblad:

Jeg vil gerne skrive min egen begravelsessalme.

Benny Andersen

Sangen skal ikke synges for langsomt

I den nodeudgave af sangen, som står at læse bagerst i bogudgaven af Svantes viser, er der som tempobetegnelse skrevet: “Moderat tempo, ikke for langsomt”. Det vil sige, at sangen ikke skal synges for dvælende eller indadvendt, men derimod sådan, at den hele tiden bevæger sig støt fremad. Tempoet understreger den særlige lethed, som teksten trods dens alvorstunge emne er kendetegnet af: Vi må alle forholde os nøgternt og konkret til døden, og vi skal ikke være bange for den.

Melodien understreger budskabet om at leve, mens tid er

Melodien understreger på flere måder denne lethed. Ganske vist går den i eftertænksom mol med nedadgående, sørgmodige melodilinjer til de to første linjer i hvert vers. Men på tredje linje løftes det hele op med et usædvanligt stort tonespring på en såkaldt none samt ordene "Mor jer nu godt, mens jeg er borte", akkompagneret af durakkorder. Den musikalske iklædning af teksten understreger det fyndige i den afdødes appel, ja nærmest påbud, til de efterladte om at huske selv at leve, mens tid er. Det er da også understreget af sangens vuggende taktart, der giver associationer til en sømandsvals. Men eftertænksomheden bliver næsten umærkeligt hængende i luften i kraft af den afsluttende dominantakkord i hvert vers, hvis forløsning først følger i kraft af den første akkord i det efterfølgende vers – indtil akkorden efter sidste vers blot bliver hængende i luften som en påmindelse om evighedens komme, som en invitation til efterfølgelse eller måske som noget helt tredje.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!