Verden er våd og lys

Baggrund Året

Digteren Morten Nielsen, der desværre døde i en ulykke kun 22 år gammel, har skrevet dette enkle og udtryksfulde digt under titlen Forårets Horisont. Morten Nielsen mente, at man ikke skulle skrive digte om livet, men digte, der selv er liv. Højskolesangbogens 19. udgave bringer to melodier, der begge opbløder digtets oprindelige, stramme form ved at gentage dele af teksten.

Digteren Morten Nielsen døde alt for ung

Morten Nielsen nåede at udgive én digtsamling, Krigere uden Vaaben, inden han – af uopklarede årsager, men sandsynligvis ved en ulykke – omkom ved et pistolskud 29. august 1944, kun 22½ år gammel. Ud over de digte, der udkom 1943, efterlod han sig godt 200 andre mere eller mindre gennemarbejdede digte, og da han samtidig var en flittig brevskriver og havde mange venner, der senere har talt og skrevet om ham, har vi et ret nuanceret billede af digteren og hans digtning.

Digtene handler om fortvivlelse, handlekraft, livsglæde og håb

I Breve til en Ven, som blev udgivet 1962, fremstår den unge Morten Nielsen som en følsom og stridbar karakter, der ved, hvad han vil: Han vil skrive god litteratur. Men i praksis er der meget andet, han vil: kærligheden, studierne, vennerne – og så er der den voksende modstandskamp mod den tyske besættelse. Forskellige motiver findes i hans digte: Der er dels digte, som er præget af tidsbundne stemninger og erfaringer, af fortvivlelse og trang til at handle (se Højskolesangbogens Det mørkner i vort år), dels digte, som er præget af ungdommelig livsglæde og håb – med bevidstheden om døden som underlægningsmusik.

Man skal skrive digte, der selv er liv

I et af brevene skrev Morten Nielsen:

Man skal ikke skrive Digte om Livet, man skal skrive Digte, der selv er Liv.

Titlen på digtet er Forårets horisont

Et af digtene har titlen ”Forårets horisont” og lyder i sin helhed:

Verden er vaad og lys –

Himlen er tung af Væde …

Hjertet er tungt af Lykke,

lykkeligt nær ved at græde.

Morten Nielsen fornemmede digtets poetiske styrke

Digtet citeres her i den form, det har i samlingen Krigere uden Vaaben. Disse fire linjer er skrevet allerede i april 1941, fremgår det af et af Morten Nielsens breve, men dengang stod de ikke alene; to efterfølgende vers kommenterede følelsen i de fire linjer – og gav dem dermed en form for fortolkning. ”Jeg ved, at de fire første linjer er gode”, skrev han i brevet, og ”Jeg har en Fornemmelse af noget fint og lyst i det første Vers. Maaske er det forkert.” Men det var ikke forkert, kan man se; for da digtet udkom et par år senere, havde Morten Nielsen skabt et stramt, poetisk digt, nu opdelt i to korte vers og med en tegnsætning, som gør de to første linjer uafsluttede.

Verden er våd og lys

1. Verden er våd og lys -
himlen er tung af væde ...
Hjertet er tungt, hjertet er tungt,
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær, lykkeligt nær,
lykkeligt nær ved at græde.

Melodierne blødgør digtets stramme form

Begge melodierne i Højskolesangbogen bygger på en bearbejdning af digtet, der bløder digtets stramme form op ved i sangteksten at gentage udtrykkene ”Hjertet er tungt” og ”lykkeligt nær”, ved at teksten repeteres, og ved at der i a-melodien lægges op til kanon. Det lille digt er ikke oprindelig skrevet som sangtekst, men det er således blevet bearbejdet til at være det.

Aksel Krogslund Olesens melodi er lys og lyrisk

De to melodier er forskellige i udtrykket. A-melodien, komponeret af højskolelærer Aksel Krogslund Olesen, er en lys og lyrisk visemelodi, der med sine synkoper skaber en indsmigrende lethed, der understreger digtets lyriske stemning. Da melodien er udformet som en kanon, virker det som en lille protest mod digtets korthed.

Lindbæk og Frandsen insisterer på evighedsperspektivet

B-melodien er mere klassisk i sit udtryk, og virker inderlig og intimitetssøgende med sine nærmest sentimentale klange. Den er bygget op af små, korte fraser, der kulminerer i den opadstigende gentagelse af ordene ”lykkeligt nær”, hvorefter den falder ned til hvile på ordene ”ved at græde”. Gentagelsestegnene viser, at også denne melodi insisterer på evighedsperspektivet.