Det mørkner i vort år

Baggrund Historien

Morten Nielsens Høstdigt blev udgivet som en del af antologien Der brænder en ild under Danmarks besættelse i 1940-1945. På tragisk vis døde digteren, før krigen var forbi, men hans tekster lever videre den dag i dag. I denne sang udtrykkes modstandsfolkets smerte over de tabte liv.

Anonyme forfattere gav modstandsbevægelsen en stemme

Der brænder en Ild hedder den formentlig mest læste litterære antologi under Danmarks besættelse 1940-45. Det var beredskabsdigtning, der skulle vække læsernes følelse for og engagement i frihedskampen. Bag på bogens omslag stod der:

”Denne bog må ikke sælges. Men alle, der har den i Hænde, bør føle sig forpligtet til paa enhver Maade at støtte Frihedskampen – ogsaa med Penge. Tænk paa Fangerne! Hjælp de Paarørende! Find selv Deres Plads i Kampen!”

Bogen udkom i efteråret 1944 på det illegale forlag Folk og Frihed, og bidragyderne var – med en enkelt undtagelse, Hans Kirk – anonyme. Efter befrielsen 5. maj 1945 blev antologien gentrykt, og forfatterne blev krediteret: Der viste sig at være fire digte af 22-årige Morten Nielsen, som på tragisk vis mistede livet 30. august 1944.

Morten Nielsens digt om Tykke

Blandt disse fire var digtet Skæbne, som er et af Morten Nielsens kendteste, fordi det er blevet flittigt læst og diskuteret i danskundervisningen lige siden. Digtet fortæller om ”Tykke”, der hele barndommen og ungdommen mobbes godt og grundigt, men da han som voksen melder sig som frivillig i de nazistiske tropper, får han chancen for hævn: ”Nu er du noget Tykke!”, ”nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.”, som der står i digtets slutning.

Det mørkner i vort år

1. Det mørkner i vort år.

En høstlig himmel stråler tændt,

men nogen faldt omkuld

nu imod en grå cement.

De skød en flok af os.

De greb om livets yngste år,

og det er deres smerte,

som følger os, hvorhen vi går.

2. Vi hader disse år.

Vi hader disse hadets år,

pistolskud i en opgang

og død i mørke sår.

De skød en flok af os.

De greb om livets yngste år,

og det er deres smerte,

som følger os, hvorhen vi går.

3. Men vi har lært at kæmpe,

for vi har lært at dø og slås,

og dem, vi nu har mistet,

skal vinde sejren gennem os.

De skød en flok af os.

De greb om livets yngste år,

og det er deres smerte,

som følger os, hvorhen vi går.

Høstdigt blev til en sang om de faldne

Morten Nielsens Høstdigt taler fra de unge frihedskæmperes synsvinkel, det handler om dem, der er faldet. Oprindelig bestod digtet af to vers à otte linjer; Otto Mortensen har i sit arrangement af teksten valgt at gentage de sidste fire linjer i første vers, så sangen har tre vers samt et omkvæd. Og det giver god mening, fordi sætningen ”De skød en Flok af os.” – med fokus på det kursiverede ”os” – står centralt i fortolkningen af Morten Nielsens digt. Det ”vi”, der taler, er de unge, aktive mennesker, som har valgt side mod dem, der i digtet omtales som ”de”. Udtrykket ”en flok af os” er altså et tilfældigt udsnit af en gruppe: Enhver af ”os” kunne være et offer i den væbnede kamp.

Otto Mortensens melodi udtrykker tekstens smertelige erfaring

Otto Mortensens melodi til Høstdigt betoner med sin molstemning og de tætførte akkorder tekstens smertelige erfaring. Omkvædet er udformet som en bue mod højdepunktet (”livets yngste år”), inden det afsluttes på sangens dybeste tone, som akkompagneres af en dur-akkord, hvis kortvarige optimisme undergraves af, at bastonen er en dissonerende septim, og at det korte efterspil slutter dybt i mol.