Spørgsmål og svar

Hvem udgiver Højskolesangbogen, hvilke kriterier skal en sang opfylde for at få plads i Højskolesangbogen og hvad koster app'en? Det og meget mere kan du få svar på her.

Om Højskolesangbogen 19. udgave

I nyere tid er Højskolesangbogen blevet opdateret hvert 12-15 år. Det tager 3-4 år at lave en ny udgave. I 2020 er det 14 år siden, den 18. udgave udkom, og derfor udkommer 19. udgave af Højskolesangbogen netop nu.

Læs Højskolesangbogens historie

Det tager 3-4 år at lave en ny udgave af Højskolesangbogen. Først udpeges et særligt udvalg, der står for at udvælge sangene. Sangbogsudvalget arbejder grundigt med at gennemgå nye og gamle sange ud fra idéen om, at en ny højskolesangbog både skal sikre kulturarv og tradition, samtidig med at den skal fornyes og afspejle tidsånden. Til den 19. udgave har det været en prioritet, at alle har kunnet komme med forslag til nye sange sange. Når udvalget har valgt de sange, der skal være med i bogen fortsætter processen med selve udgivelsen. En meget stor del af arbejdet går med at indhente rettigheder til tekster og melodier. Derudover skal der læses korrektur, layoutes osv.

Læs mere om hvordan bogen bliver til 

I den nye udgave af Højskolesangbogen er der blevet plads til hele 601 sange. Du kan se listen over alle de nye sange, og læse baggrundshistorierne om dem i listen herunder:

Se listen over alle sange i 19. udgave

Der er i alt 601 sange i Højskolesangbogen. 151 af dem af er nye, og 122 fra 18. udgave er ikke kommet med i 19. udgave. Udover de helt nye sange, har 14 eksisterende tekster fra 18. udgave har fået ny melodi i 19. udgave.

Se listen over nye sange

122 sange er taget ud af den nye udgave af Højskolesangbogen for at gøre plads til en masse nye sange.

Se listen over udgåede sange

I arbejdet med den nye højskolesangbog har der været særlig fokus på at få flere kvindelige kunstnere repræsenteret. I Højskolesangbogens 18. udgave var der kun 5 sange, der havde både tekst og musik af en kvinde. I den 19. udgave er tallet 30.

Ja. Grundtvig er stadig den forfatter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, mens Jens Rosendal igen indtager pladsen som den nulevende forfatter, der er bedst repræsenteret i bogen.

Om Højskolesangbogen generelt

Det er FFD, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der udgiver Højskolesangbogen. Det har foreningen gjort siden 1894.

Læs Højskolesangbogens historie

Højskolesangbogen udgives af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening, der udpeger medlemmer til sangbogsudvalget.

Læs om sangbogsudvalget for den 19. udgave af Højskolesangbogen

Det er sangbogsudvalget, der har besluttet hvilke sange, der skal udgå, og hvilke, der skal med i Højskolesangbogen.

Det har altid været en ambition at skabe en bred samling af sange med høj kvalitet, som sikrer Højskolesangbogens status som en højt skattet brugsbog, der tages i anvendelse i en lang række sociale sammenhænge.

I udvælgelsen af de nye sange tilstræber udvalget at finde en balance mellem tradition og fornyelse. Udvalget vurderer hvilke sange, der ikke længere kan tale ind i en nutid, og derfor bør vige pladsen for nye og mere vedkommende sange. Men der er en række principper, som tages i betragtning. Det er væsentligt, at sangen egner sig til fællessang. Højskolesangbogen er ikke en sangbog med de mest populære eller de mest sungne sange, men en bog med tekster og musik, som kan medvirke til livsoplysning og fællesskab - gennem fællessang.

Sangene skal tilsammen rumme et alment eller universelt budskab. De er en blanding af enkle, traditionelle og umiddelbart tilgængelige sange og sangmæssigt mere udfordrende eller kunstnerisk ambitiøse sange. I 19. udgave har der været særlig opmærksomhed på repræsentationen af kvindelige forfattere og komponister. Derudover har udvalget haft en opmærksomhed på, at globaliseringen skaber større behov for sange med engelske tekster. Ligesom i 18. udgave har helt nyskevne sange også fået plads i den 19. udgave af sangbogen.

Sangbogsudvalget vil ikke begrunde valg af enkelte sange.

Prisen for den nye højskolesangbog er 295 kr.

Køb Højskolesangbogen

Ønsker du Højskolesangbogen med stor skrift er prisen 359 kr.

Køb Højskolesangbogen med stor skrift

Nye udgaver af Melodibogen og Sanghåndbogen udkommer sammen med Højskolesangbogen.

Sanghåndbogen med baggrundsartikler om alle sangene koster 299 kr. 

Højskolesangbogens Melodibog koster 599 kr.

Se alle de nye produkter

Ja. Den 19. udgave er udkommet både som hardback og med spiralryg. 

Højskolerne har udgivet akkompagnement til i alt 200 sange fra Højskolesangbogen - både til gamle klassikere og til mange af de helt nye sange.

Du kan lytte til akkompagnementerne på diverse streamingtjenester eller købe CD’en med 100 af de mest populære sange i vores webshop. Hvis du køber app’en får du også adgang til indspilningerne

Stream akkompagnementerne:

100 populære sange

Akkompagnement til 100 nye sange

Lyt til 100 nye sange fra Højskolesangbogen:

Lyt med

Der er løbende sangarrangementer over hele landet, og den nye sangbog vil blive præsenteret ved forskellige arrangementer. Følg med på Facebook og www.hojskolesangbogen.dk.

Læs mere om arrangementer

Læs om alle sangene i Højskolesangbogen 

Stream melodierne til 100 af de nye sange

Om Højskolesangbogen som app

Ja. Søg efter Højskolesangbogen i AppStore eller Google Play.

Nej, der er tale om en ny sangbog, og der er omkostninger forbundet med indhentning af rettigheder og produktionen af ny app. Så der skal også betales for en ny udgave af bogen, selvom mange sange vil gå igen.

De bøger, du allerede har betalt for i app’en, vil stadig være tilgængelige.

Har du købt 18. udgave som app, vil du stadig have adgang til 18. udgave i app’en.

Højskolesangbogen som app er blevet forbedret på en række områder. Du kan nu: 

  • Oprette flere favoritlister
  • Lave personlige noter til sangene
  • Justere app’ens udseende (lys/mørk) og tekststørrelse
  • Tjekke om en sang har fuldt akkompagnement via et særligt ikon