Den sorte fugl er kommet

Baggrund Året

Frank Jæger skrev denne tekst til en melodi af Carl Nielsen. Digtet, der stammer fra den mere dystre del af Jægers forfatterskab, kan læses som en reaktion på den trussel, der lå over verden under den kolde krig. Man var nødt til at stole på, at lyset ville vende tilbage efter mørket.

Den lyse og mørke Frank Jæger

Frank Jæger fik hurtigt en karakteristik hæftet på sig som en lys og lykkelig digter, der i enkel form formåede at fastholde sanseoplevelser af natur og af steder. Han debuterede med Dydige Digte i 1948, og Morgenens Trompet i 1949 og De 5 Aarstider i 1950 bekræftede det glade og ukomplicerede. Han bosatte sig på landet, dels i Farum, dels i Tranekær på Langeland, og kom til at danne forlæg for den digtertype, der portrætteredes i Jørgen Mogensens tegneserie Poeten og Lillemor. Imidlertid findes der også en bagside af mørke og tungsindighed i forfatterskabet, som først senere behandlinger af det har fremhævet, og som bekræftes af Jægers livsforløb og tidlige død. De mørke sider træder frem i løbet af forfatterskabet, hvor afmagt, død og kærlighedstab er væsentlige temaer, fx. i samlingen Havkarlens Sange fra 1956, hvorfra digtet Den sorte fugl stammer.

Frank Jæger

Digtet er en forsikring om, at lyset vender tilbage

Digtet opererer netop med modsætningen mellem lys og mørke. På den ene side den sorte fugl der sidder på taget og udbreder sit vingefang og aldrig lovsynger lyset, på den anden side solskinnet og ”den hvide klare dag”. Digtet er henvendt til de små fugle, som er bange for mørket og længes efter dagen, og det er formet som en trøstende forsikring om, at lyset kommer tilbage, så fuglelivet igen kan leves ”i solskin gennem grønne træer”.

Oprindeligt var det en godnatsang for børn

Digtet stod første gang trykt i Inge Aasteds sangbog Godnat til de små fra 1954, og ud fra denne placering som godnatsang for børn giver det god mening at lægge vægt på, at lyset vinder i den kamp mellem lys og mørke, som udspiller sig i digtet.

Fuglesymbolikken vækker dog også minder om krig og besættelse

Imidlertid lægger digtet sig tæt op ad billedbrugen i en række danske sange, hvor fuglesymbolikken bruges i forbindelse med krig og besættelse, f.eks. Otto Gelsteds De mørke fugle fløj fra 9. april 1940 og Mads Nielsens En lærke letted, der handler om befrielsen i 1945. Den sorte fugl er skrevet midt under den kolde krig og kan altså også opfattes som en bearbejdning af den trussel om ny verdenskrig, der lå som en underliggende følelse under megen af tidens digtning.

Digtet er skrevet til melodien

Digtet er fra starten tænkt i musik, idet det er skrevet til en Carl Nielsen-komposition fra 1922 med titlen Sof sött, du lilla Sonja – et digt, sandsynligvis skrevet af Nielsen selv, med dedikationen ”Til min lille Veninde, Sonja Helleberg fra Carl Nielsen”. Musikforlaget Wilhelm Hansen opfordrede i 1954 Frank Jæger til at skrive ny tekst til melodien, og således er denne sang opstået.

Carl Nielsens raffinerede klaverakkompagnement tilfører nye dimensioner

Melodien er et fint eksempel på det Nielsenske format: En ganske enkel og let sangbar, viseagtig melodi, der ændres fuldstændigt i kraft af klaverakkompagnementet. Derfor er det en af de melodier, der fortjener at blive spillet efter melodibogen. Akkompagnementet tilfører nemlig melodien nogle dimensioner, der løfter den op på et lied-agtigt niveau: Rytmiske forskydninger og efterslag, der også rent harmonisk farver melodien med forudhold og septimdissonanser; og yderligere et lille kunstgreb møder os i takt 13, hvor et kvartforudhold i bassen videreføres i en ottendedelstriol mod melodiens ottendedele.