Nu fryde sig hver kristen mand

Baggrund Tro

Dette er Martin Luthers første salme, som han skrev i reformationens tidlige år. Luther fornemmede, at hans tanker og opgør med den katolske kirke blev bekræftet. Salmen omhandler både Luthers egen kamp, befrielsen og løftet om det evige liv. Mange forfattere og oversættere, blandt andre Grundtvig og Brandt, har gendigtet teksten og bidraget til salmens nuværende, danske form. Melodien er skrevet af Luthers ven, komponisten Johann Walter.

Martins Luther gjorde oprør mod den katolske kirke

Dødsangst fremkaldt af et voldsomt tordenvejr fik den kun 22-årige Martin Luther til at love, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Han blev optaget i augustiner-eremitternes kloster i Erfurt og blev teologisk doktor, men samtidig blev han mere og mere kritisk over for den katolske kirke, som han søgte at reformere indefra.

Reformationens tidlige hændelser førte til Luthers første salme

Hans reformatoriske prædikener fandt udbredelse og førte til, at to munke fra augustinerklostret i Antwerpen blev brændt på bålet i Bruxelles 1. juli 1523. Det blev for Luther en bekræftelse, der udløste denne hans første salme, der sammen med Vor Gud han er så fast en borg er udtryk for den lutherske reformations hovedtanker.

Statue af Martin Luther, Dresden, Tyskland

Salmen er blevet gendigtet af blandt andre Grundtvig

I Tyskland fik Nu fryde sig hver kristen mand stor udbredelse i forbindelse med bøndernes oprør mod fyrsterne, den såkaldte bondekrig i 1524-25. I 1529 blev salmen oversat til dansk og optaget i Hans Thomissøns salmebog 1569. Grundtvig lavede en fri gendigtning, men også F.L. Mynster og især C.J. Brandt har bidraget til salmens nuværende form.

Nu fryde sig hver kristen mand

1. Nu fryde sig hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god som han er stærk,
har gjort et herligt underværk,
betalt i dyre domme.

2. I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.

3. Min dyd og gerning hjalp mig ej
den død at overvinde;
den stærke Djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i Fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.

4. Da ynked Gud i evighed
min jammer og elende,
han tænkte på barmhjertighed
og ville hjælp mig sende;
sit hjerte vendte han til mig
og kosted derpå faderlig
det kæreste, han havde.

5. Han talte til sin kære Søn:
Nu vil jeg mig forbarme;
drag ud, mit hjertes krone skøn,
vær frelser for den arme;
gå, hjælp ham ud af syndens nød,
og dræb for ham den bitre død,
og lad med dig ham leve!

6. Guds Søn sin Fader lydig var,
han kom til os på jorden,
født af en jomfru ren og klar,
han er min broder vorden;
så lønlig førte han sin magt,
bar alskens nød og liden pragt
for Djævelen at fange.

7. Nu siger han: Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej Fjenden skille.

Salmen forkynder evangeliets frelse

Salmen bekender i jeg-form om mennesket i synd og fortabelse og forkynder evangeliets frelse. Netop fordi det er Luthers personlige trosoplevelse, der skildres, virker salmen så stærkt, men budskabet gælder ”hver kristen mand”.

Luther skildrer sin egen kamp

I 2. og 3. vers skildrer Luther sin kamp mod synden i klostret, som ligefrem benævnes ”Djævlens fængsel”, og sin angst for fortabelse, fordi han aldrig kan gøre nok – med brod imod den katolske forkyndelse, om at frelsen er afhængig af tro og gerninger.

Befrielsen indtræder i vers fire

I 4.-6. vers kommer befrielsen: Gud selv griber ind. I folkelig fortællestil skildres både juleevangeliet og påskebudskabet.

Til sidst gives løftet om det evige liv

7. vers er løftet om det evige liv og en art kærlighedserklæring: ”Ich bin dein, du bist mein”. Det er ligesom i de middelalderlige elskovssange og den kristne mystik hos fx Katharina af Siena og Teresa af Avila, der ofte brugte et erotisk sprog i deres religiøse ekstaser.

Ordforklaringer

2.4   møde: modgang
3.6   sold: løn (jf. Rom 6,23)
4.6   kosted: bekostede (ofrede Jesus for menneskers synd)
7.1   han: Jesus
7.6   min bolig skal og være din: jf. Joh 17,24
7.7   os skal ej fjenden skille: jf. Rom 8,38f

Komponisten var ven af Martin Luther

Melodien skyldes Martin Luthers gode ven, komponisten og korlederen Johann Walter (1496-1570).

Melodien er præget af middelalderens tonearter

Som ved andre af reformationstidens melodier kan tonearten virke fremmedartet for et moderne øre, da datidens melodiskrivning stadig var præget af arven fra middelalderens kirketonearter. Således signalerer fortegnet b for E i F-dur, at vi har med en af disse kirketonearter at gøre, nemlig den mixolydiske, der netop er karakteriseret ved det lave 7. trin (Es). Når vi alligevel synger salmen uden problemer, skyldes det, at det lave 7. trin kun optræder i harmonierne, og ikke i melodien, hvor der i 4. takt synges e i stedet for eb.

Den jublende melodi har en smittende energi

Luthers jublende tekst (i al fald i første og sidste vers) får også Walter til at juble og på det nærmeste springe højt af glæde! De gennemført korte optakter tilfører ligeledes melodien en smittende energi. Og så er der formen: urformen A – A – B, der tilsyneladende er udødelig og uafhængig af tid og skiftende musiktraditioner.