Vila vid denna källa

Baggrund Norden
Vila vidda denna källa

Bellman udgav samlingen Fredmans Epistlar, som indeholdt lystige sange om Fredman, Ulla og andre farverige personer og deres liv. Bellman får æren for melodien, selvom dens oprindelse er uklar. De seneste 150 år har sangen været en yndet korsats.

Åhlström trykte for første gang Bellmans gode sange

I 1790 købte komponisten Åhlström et trykkeri i Stockholm og søgte gode, salgbare melodier at trykke. Han blev henvist til C.M. Bellman, som i tyve år havde prøvet at få sine digte trykt.

Sangen var en del af Fredmans epistlar

De to slog sig sammen med datidens førende litteraturkritiker J.H. Kellgren og udgav 82 af Bellmans digte under titlen Fredmans epistlar – en betegnelse de fik, fordi de var tænkt som parodier på de bibeltekster, som Paulus skrev til menighederne i Romerriget. Af de 82 var bl.a. Vila vid denna källa nyskrevet.

Persongalleriet i Bellmans sange er farverigt

I epistlerne møder vi foruden Fredman, hans venner og Ulla Winblad, som de alle elsker. Fredman var tidligere oldermand for Stockholms urmagere, men lever nu mest på byens kroer, hvor Ulla arbejder.

I denne sang tager Fredman og Ulla på Djurgården

I denne epistel holder de fri og tager til Djurgården (Dyrehavsbakken) med madkurv og vin – for uigenkaldeligt sidste gang. Herefter trækker Fredman sig ud af digtningen, ud af tilværelsen. Oförmodadt avsked (Uventet afsked) kaldte Bellman den, og næste gang vi hører om Fredman (i Fredmans sånger 1791), er det ved hans begravelse.

Vila vid denna källa


1. Vila vid denna källa!
Vår lilla frukost vi framställa;
rött vin med pimpinella
och en nyss skjuten beckasin.
Klang, vad buteljer, Ulla,
i våra korgar, överstfulla,
tömda i grässet rulla
och känn, vad ångan dunstar fin.
Ditt middagsvin
sku vi ur krusen hälla
med glättig min.
Vila vid denna källa,
hör, våra valthorns klang, kusin,
- - - valthornens klang, kusin.

2. Präktigt på fältet pråla
än hingsten med sitt sto och fåla,
än tjurn han höres vråla,
och stundom lammet bräka tör.
Tuppen på taket hoppar,
och, liksom hönan, vingen loppar;
svalan sitt huvud doppar;
och skatan skrattar på sin stör.
Lyft kitteln, hör!
Låt kaffeglöden kola
där nedanför!
Präktigt på fältet pråla
de ämnen, som mest ögat rör,
- - - som mest vårt öga rör.

3. Himmel, vad denna runden,
av friska lövträn sammanbunden,
vidgar en plan i lunden
med strödda gångar och behag.
Ljuvligt där löven susa,
i svarta virvler grå och ljusa,
träden en skugga krusa
inunder skyars fläkt och drag.
Tag, Ulla, tag
vi denna måltidsstunden
ditt glas som jag!
Himmel, vad denna runden
bepryds av blommor tusen slag,
- - - av blommor tusen slag!

Hovedpersonerne er taget ud af Højskolesangbogens version

I Højskolesangbogens tre vers har vi blot nogle bedårende landskabsbilleder fra Stockholms udkant; at Fredman og Ulla spiser, drikker og elsker og tager afsked med livet, det er alt sammen skåret væk.

Ordforklaringer

1.1   vila vid denna källa: (Lad os) hvile ved denne kilde
1.2   frukost: (her) det tidlige måltid ved nitiden om formiddagen
1.5   buteljer: flasker
1.6   korgar: kurve
2.2   sto och fåla: stod og fole, dvs. hoppe og unghest/føl
2.3   tjurn: tyren
2.5   tuppen: hanen
2.7   doppar: dukker
2.8   stör: pæl
2.10 kola: forkulle, brænde ud
3.1   runden: rondel, rund plæne eller bed
3.3   vidgar: udvider, skaber plads for
3.4   strödda gånger: (grusbe)strøede gange
3.5   ljuvligt: dejligt
3.8   fläkt og drag: vindpust og træk

En meget yndet korsang, der ikke skal synges for hurtigt 

Komponisten kender man ikke; Bellman kan have lavet melodien selv, men det kan ikke bevises. Derimod har den i 150 år hørt til de mest yndede korsange. Det har desværre bevirket, at de allerfleste synger den alt for hurtigt, også i fællessang. I 1790-noderne står der udtrykkeligt andante roligt spadserende. Ligesom Bellman gjorde, bør man efterligne klangen af valdhorn lige før sidste linje.                                                                                                       

Fakta om Vila vid denna källa

Nr. 439 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og melodi: Carl Michael Bellman, 1790

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere