Højskolesangbogen udkom for første gang i 1894 og har haft stor betydning for den danske sangtradition, idet den har dannet afsæt for utallige sangstunder i familier, skoler, forsamlingshuse, kirker og mange andre steder landet over.
Men hvorfor ikke lave en udgave, der indeholdt udvalgte sange fra Højskolesangbogen, som var særligt velegnede for børn? Det spørgsmål fik Folkehøjskolernes Forening, der udgiver Højskolesangbogen. Højskolesangbogen for børn blev resultatet.
I modsætning til mange af de mange andre gode børnesangbøger, der findes, indeholder Højskolesangbogen ikke deciderede børnesange, men højskolesange, der er særligt velegnede til børn.
”Det har ikke været nemt at vælge. Mange sange har været i spil, og andre kunne have været valgt. Det har ligget redaktionen på sinde, at sangbogen ikke skulle indeholde sange skrevet særligt for børn, men simpelthen gode sange, som også er velegnede til børn,”
skriver redaktionen i forordet.
”Det er sange, der kan skabe rum for samtaler mellem børn og voksne om livets små og store spørgsmål, ligesom de forskellige musikalske udtryk forhåbentlig kan skabe grobund for udviklingen af børns glæde ved musikken,” skriver de videre.
Giv en personlig bog med et navn i guld
Ligesom Højskolesangbogen kan Højskolesangbogen for børn købes med guldtryk, så den kan blive helt personlig.
Køb sangbogen med navn i guldtryk
Om Højskolesangbogen for børn
Højskolesangbogen for børn indeholder 74 sange, illustreret af Zarah Juul, som med sin lyriske streg giver sangene en ekstra dimension. Alle melodierne er indspillet i fuldt klaverakkompagnement og kan streames eller købes via musiktjenester . Melodierne er også tilgængelige i Højskolesangbogens app.
Udvalget
Sangene er udvalgt af en redaktion bestående af:
- Eline Bojsen Haarder,
- Dy Plambeck,
- Jakob Bonde Rasmussen og
- Niels Glahn