Musikalsk festuge hylder dansk musik med fællessang

Publiceret 25-10-2018

Uge 44 er Spil Dansk uge med mere end 600 arrangementer. Du kan fx. synge med i Søndermarkens underjordiske udstillingsrum akkompagnerer Højskolesangbogens sange 7 aftener i streg, når der er fællessang i cisternerne.

Uge 44 er Spil Dansk uge, hvor du blandt andet kan synge med fra Højskolesangbogen, når der er fællessang i cisternerne.

Vi vil være med til at fremtidssikre dansk musik, så vi også fremover får et mangfoldigt udbud.

Jørgen Thorup, formand for Spil Dansk.

'Spil Dansk' er ugen, hvor danskproduceret musik og fællessang sætter dagsordenen. Derfor vil du heller ikke støde på lige så mange amerikanske hits, når du tænder for radioen på mandag.

Formålet er blandt andet at give plads til mindre danske kunstnere, som har potentiale til at blive vores næste folkekære musikere, siger formanden for Spil Dansk, Jørgen Thorup:

”Vi vil være med til at fremtidssikre dansk musik, så vi også fremover får et mangfoldigt udbud. Nutidige navne som Lukas Graham, Mø, The Minds of 99, Rasmus Seebach og Volbeat var alle på en lang karriere-rejse, før de for alvor slog igennem. Ved at opmuntre talenter fra hele landet, kan vi sikre, at de bedste ikke giver op i utide. Det gør Spil Dansk ved at sørge for omfattende og vedholdende talentpleje og ved at sørge for, at de unge navne også får mulighed for at spille koncerter,” siger han.

Foruden den danske klang på lydfladerne, vil der fra d. 29. oktober - 4. november, blive afholdt i omegnen af 1000 arrangementer i kulturhuse, skoler, biblioteker, spillesteder og virksomheder i hele landet. Heriblandt vrimler det med fællessangsinitiativer, der kan samle både unge og gamle om vores fælles danske sagskat.

Syng med i cisternerne

Hele uge 44 kan du synge med, når der er fællessang i cisternerne med sangere fra DR KoncertKoret, Det Kongelige Operakor, Vokalensemblet GLAS og mange flere.

Arrangementerne er gratis og starter kl 20 hver aften. Dørene åbner 19.45.

Se programmet her
 

Syng, Spis og Snak i Spil Dansk-ugen


Rønde Højskole

Onsdag d. 31. oktober kl. 18.30-21.00

Læs om arrangementet her

Højskolen Skærgården

Torsdag d. 1. november kl. 18.00-21.00

Læs om arrangementet her