Kom til Syng, spis og snak i hele Danmark

Publiceret 30-01-2020

De frie skolers fællessangsprojekt Syng, spis og snak er nu klar med forårets 61 arrangementer, der er fordelt over hele Danmark. Skal din skole også være vært for et Syng, spis og snak-arrangement så se her, hvordan du kan søge.

Højskolerne, efterskolerne og friskolerne inviterer danskerne til fællessang, fællesspisning og gode samtaler. Syng, spis og snak er støttet af Nordea-fonden med 5 millioner kroner, og over en periode på tre år inviterer skolerne deres lokalsamfund indenfor over 500 gange.

Se alle Syng, spis og snak-arrangementer her

De frie skoler har en unik mulighed for at sætte et stærkt fokus på Danmarks lokalsamfund og invitere indenfor i fællesskaber, hvor fællessangen er et vigtigt omdrejningspunkt. Som et af de eneste lande i verden synger vi i Danmark om både vores kultur og tradition, mens vi reflekterer over fremtiden. Den oplevelse vil vi gerne stille endnu bredere til rådighed.

Rasmus Skov Borring, projektleder

Der er 30 værtskoler med i projektet fordelt på højskoler, efterskoler og friskoler. I løbet af projektperioden optages endnu flere skoler løbende.

Er du på nuværende tidpunkt en skole, der ikke er med i projektet, men gerne vil lave Syng, spis og snak, kan man søge penge hos Nordea-fondens lokalpulje. Projektledelsen assisterer gerne med kommunikation af arrangementerne.

Rasmus Skov Borring
Forlagsredaktør og projektleder
Forlaget Højskolerne

Forlagsarbejde og Syng, spis og snak

  

Anne Bøgeholm Mikkelsen
Projektmedarbejder
Forlaget Højskolerne og Administration

Forlaget Højskolerne, Syng, spis og snak, FFD's årsmøde, webshop og boghandleraftaler.