Online fællessangsevent 12. november kl. 19

Publiceret 02-11-2020

Den stærkeste repræsentant for dansk fællessangskultur er nu klar til at gå de næste 15 år i møde. Den 12. november 2020 udkommer den nye højskolesangbog. Det fejrer vi med et online-event på Facebook og på hjemmesiden sendt fra fire destinationer i Danmark den 12. november kl. 19-20.30. Du kan følge med derhjemme og synge med.

Syng med hjemme fra stuen

Torsdag d. 12. november kl. 19.00-20.30 kan du være med til at fejre udgivelsen af den nye Højskolesangbog. Aftenens sangprogram er en blanding af de største klassikere og nogle af de helt nye sange. Fire værter leder dig igennem aftenen.

Vi sender LIVE på Højskolesangbogens Facebookside.

Hvis du ikke er på Facebook kan du følge med på eventstream.dk/hojskolerne/

Program for LIVE-sending

19.00-19.05: Velkomst v. sangbogsudvalget

19.05-19.30: Ollerup Efterskole (vært: Mette Sanggaard, sangbogsudvalget)

19.30-19.50: Silkeborg Højskole (vært: Marianne Søgaard, komponist)

19.50-20.10: IPC – Den Internationale Højskole (vært: Søren Launbjerg, sangbogsudvalget)

20.10-20.30: Johan Borups Højskole (vært: Katrine Muff Enevoldsen, komponist)

Du kan forudbestille Højskolesangbogen allerede nu

Teksterne vises på skærmen. Ønsker du at have din egen bog i hånden, kan den forudbestilles allerede nu.

Bestil den nye Højskolesangbog

En blanding af gamle hits og nye sange

Den nye udgave af Højskolesangbogen indeholder alle de velkendte fællessangshits, som er blevet sunget gennem generationer. Det er en del af bogens historie, at der løbende tilføres nye sange, mens andre må vige pladsen – og derfor har 151 nye sange fundet vej til den nye udgave. Der er i alt 601 sange i Højskolesangbogen. Den første udgave af Højskolesangbogen blev lanceret i 1894 – og nu sker det for 19. gang!

Du kan lære mere om sangene i Sanghåndbogen

Sammen med Højskolesangbogen udkommer også en Sanghåndbog om baggrundshistorier om alle sangene. Der udgives ligeledes musikalsk klaverledsagelse til 100 af de nye sange, så alle kan lære at synge med.

Besøg Sanghåndbogen online

Højskolesangbogsudvalget 

Sangene i den nye udgave er valgt af Jørgen Carlsen, Anne Odgaard Eyermann, Dy Plambeck, Mathias Hammer, Mette Sanggaard og Søren Launbjerg.

Se sangbogsudvalget

Familiekalender

De stemningsfyldte illustrationer fra Højskolesangbogen for børn er nu udkommet som en årskalender for hele familien med plads til op til fem familiemedlemmers aktiviteter. Den er lige til at hænge op, og kan minde dig om at fylde det nye år med en masse højskolesang.

Køb familiekalenderen i højskolernes webshop