Blå bog II
Sæson to ligger ud med et eksklusivt jubilæumsafsnit med marksen digter, Jens Rosendal, der netop er fyldt 90 år. I podcasten kan du være med ved den store fejring på stranden i Ballum Vesterende ved Vadehavet, hvor han bor. Derudover kan du i denne sæson bl.a. møde kulturministeren, der har slået sin politik op på at ville styrke fællesskabets bånd – du kan møde skuespiller Bodil Jørgensen, der har et tæt forhold til det dansk-tyske grænseland, og Knud Romer, der beskriver sit første møde med Højskolesangbogen som noget af et kulturchok. Mød også skuespiller Thure Lindhardt, der igen er aktuel med sin Grundtvig-forestilling ”Jeg så engang et Billede af det Evige” – og mange flere!
”Vi har været heldige at kunne samle et stærkt hold i sæson to af skarpe og spændende mennesker, der åbner op for deres hjertekammer. Poesien og musikken gør noget særligt ved os alle, og det spændende er at høre, hvordan det på forskellig vis stiller sig til rådighed for den enkelte”, siger redaktør Rasmus Skov Borring.
Podcasten er produceret af Forlaget Højskolerne. Vært er Mikkel Skovgaard.
Vil du lytte til podcasten?
Lyt til Blå bog II på Apple podcast
Lyt til Blå bog II på Spotify
Lyt til Blå bog II på Spreaker