Hvad har vi egentlig til fælles, når vi synger fællessang, og er fællessangskulturen virkelig så inkluderende, som vi går og tror?
Det er nogle af de spørgsmål, som den nye debatbog ”Fællessang – en fælles sag?” forsøger at give svar på.
Hvem kunne have forudset, at danske fællessange netop i en individualistisk og fragmenteret tid uden mange fællesmarkører skulle gå hen og blive så vigtig for så mange?
Henrik Marstal, fællessangsekspert og forfatter
For i en tid, hvor fællessang nærmest aldrig har været mere populært og folkeligt, er det værd at undersøge, hvordan og hvorfor vi synger sammen i dag.
Hvorfor breder fællessangen sig i disse år?
I bogen tager de to fællessangseksperter Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal temperaturen på den danske fællessang i det 21. århundrede – fra det mere formelle repertoire af sange, som er at finde i Højskolesangbogen fra 2020, til de uformelle afsyngninger af ‘Re-Sepp-ten’ på gader og stræder i forbindelse med det EM i herrefodbold sidste sommer.
Begge forfattere forsker i musik med fokus på fællessangsområdet, men er også markante stemmer i den løbende debat på området. Dette bærer bogen også præg af, når den undersøger de motiver, der ligger til grund for fællessangens udbredelse i disse år.
Noget tyder på, at det at synge sammen i dag snarere er blevet sit eget formål: Glæden ved at synge er blevet den primære årsag til at gøre det.
Lea Wierød Borčak, fællessangsekspert og forfatter
”Fællessangskulturens nutidige relevans er værd at undersøge nærmere. For hvem kunne have forudset, at danske fællessange netop i en individualistisk og fragmenteret tid uden mange fællesmarkører skulle gå hen og blive så vigtig for så mange?”, siger Henrik Marstal.
Forfatterne ser en tendens til, at det nu er vigtigere, at der bliver sunget, end hvad der bliver sunget.
”Traditionelt har fællessangskulturen været bundet til det nationale fællesskab og dens udfoldelse til ritualer som ved sammenkomster og morgensang. Den har været præget af ideologi og identitet og en fælles sag for de, der sang – hvad enten de var arbejdere, danskere, højskoleelever eller socialdemokrater. Men noget tyder på, at det at synge sammen i dag snarere er blevet sit eget formål: Glæden ved at synge er blevet den primære årsag til at gøre det,” siger Lea Wierød Borčak.
Første udgivelse om fællessang som fænomen
Ifølge Rasmus Skov-Borring, der er redaktør på Forlaget Højskolerne, er det første gang, forlaget udgiver en bog, der analyserer det kulturfænomen, det selv formidler.
Det har været en interessant proces at få nogle uden for højskoleverdenen til at kigge fællessangskulturen efter i sømmene.
Rasmus Skov Borring, Forlaget Højskolerne
”I en tid hvor fællessangen er så udbredt og stærk, som den er, er det relevant, at vi også kan spørge, om vi for eksempel lever op til det, vi siger, vi gør,” siger Rasmus Skov Borring og fortsætter:
”Både Lea og Henrik har en meget stor og troværdig faglighed, når det kommer til forståelsen af det, der sker, når vi synger sammen. Det har været en interessant proces at få nogle uden for højskoleverdenen til at kigge fællessangskulturen efter i sømmene. Bogen er skrevet i en tone, der gør det muligt at læse med både som almindelig fællessangselsker og med større faglig tilgang.”
Køb bogen her.