Korbogen blev fejret med stor koncert på Glyptoteket

Publiceret 23-05-2022

En ny korbog med arrangementer af sange fra Højskolesangbogen er nu udkommet, og det blev i sidste uge fejret med en releasekoncert i Glyptotekets festsal. Her optrådte Testrup Højskoles kammerkor, Musica Ficta og Vox 11.

Flere hundrede var samlet på Glyptoteket til fejringen af den nye korbog. Alle fotos: Irfaan Khan

I sidste uge blev Glyptotekets smukke festsal fyldt op med mennesker og højskolesang. Her deltog flere hundrede i fejringen af en helt ny korbog med 50 arrangementer af sange fra Højskolesangbogen. 

Intentionen med Korbogen er, at den kan imødekomme både efterskoler, højskoler, voksenamatørkor og kor på professionelt niveau. Koncerten skulle netop afspejle bredden i bogens indhold gennem forskellig stil og udtryk.

Rasmus Skov Borring, redaktør i Forlaget Højskolerne

Releasekoncerten blev holdt torsdag d. 19. maj med et repertoire fremført at Testrup Højskoles kammerkor, Musica Ficta og Vox 11. Alle tre kor fremførte udvalgte arrangementer fra Korbogen. 

Et bindeled mellem den folkelige og professionelle sangkultur

Korbogen udkommer i anledning af 100-året for Melodibogen. Netop dette jubilæum gav anledning til at udgive Korbogen, der fokuserer på den kunstneriske side i Danmarks folkekultur.

Ifølge Rasmus Skov Borring, der er komponist og redaktør i Forlaget Højskolerne, fungerer korlivet som et bindeled mellem den folkelige og professionelle sangkultur. Igennem en række nye korarrangementer vil sangglade mennesker på tværs af generationer nu kunne synge helt nyskrevne arrangementer ud i verden.

"Intentionen med Korbogen er, at den kan imødekomme både efterskoler, højskoler, voksenamatørkor og kor på professionelt niveau. Koncerten skulle netop afspejle bredden i bogens indhold gennem forskellig stil og udtryk," siger Rasmus Skov Borring.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Det professionelle vokalensemble Musica Ficta optrådte med komponist og dirigent Bo Holten i spidsen. Her bevægede de sig helt tilbage til den danske sangtraditions begyndelse og sang blandt andet "Jeg ser de bøgelyse øer".
Vox 11 er et internationalt anerkendt rytmisk vokalensemble med dybe rødder i den jyske muld. De optrådte blandt andet med "You've Got a Friend" og "To Søstre".
På Testrup Højskole tilbydes kammerkor som valgfag, og det var det kor, der - dirigeret af viceforstander Thomas Zeuthen - torsdag sang på Glyptoteket. De sang blandt andet "Skybrud" og "Undertiden".

Både originalværker og nye sange 

Den nye korudgivelse fra Forlaget Højskolerne lægger sig i naturlig forlængelse af ambitionen om at bevare Højskolesangbogens position som det stærkeste referenceværk for den fællessang, der udgør et samlende element i dansk folkelighed og kulturliv.

Mennesker i alle aldre, der elsker at synge flerstemmigt, vil nu kunne bruge en række af de nye sange fra Højskolesangbogen i deres koncerter. De vil give sangene en ny dimension og også være en del af den formidling, der skal give sangene videre til nye generationer.

Rasmus Skov Borring, redaktør i Forlaget Højskolerne

Korbogen indeholder i alt 50 korarrangementer. 20 af dem er originalværker af ældre dato, mens 30 arrangementer er af nye sange i Højskolesangbogen.

Dygtige arrangører fra både klassisk og rytmisk kor er nøje udvalgt af en redaktion bestående af Lisbeth Graakjær, Anne Odgård Eyermann, Morten Kjær og Rasmus Skov Borring. Aldrig før er der udkommet en korbog med direkte reference til Højskolesangbogen.

"Mennesker i alle aldre, der elsker at synge flerstemmigt, vil nu kunne bruge en række af de nye sange fra Højskolesangbogen i deres koncerter. De vil give sangene en ny dimension og også være en del af den formidling, der skal give sangene videre til nye generationer," siger Rasmus Skov Borring.

Køb Korbogen her.

Koncerten var den officielle release af Korbogen. Udover fremførelser af helt nyskrevne korarrangementer bød aftenen på flere fællessange.

Disse sange er med i Korbogen

Both Sides Now

Danmark, nu blunder den lyse nat

Dansevise

De blå og grønne nætter

Dejlig er jorden

Dejlighedssang

Der er ingenting i verden så stille som sne

Der findes en livstid for alting på jorden

Det er hvidt herude

Duerne flyver

Døber, sanger, knægte, flammer

En stjerne skinner i natt

En yndig og frydefuld sommertid

Et hav, der vugger sig til ro nu

For vist vil de komme

Forelskelsessang

Fortabt er jeg stadig

Forårsnat

Frihedens lysdøgn

Gi’ os lyset tilbage

Glade jul, dejlige jul

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Hold håbet op

Hver dag en ny dag

I Danmark er jeg født

Jeg elsker den brogede verden

Jeg gik mig ud en sommerdag

Jeg ser de bøgelyse øer

Julen har bragt velsignet bud

Juletræet med sin pynt

Kringsatt av fiender

Life on Mars

Lyse nætter

Man binder os på mund og hånd

Min pige er så lys som rav

Natskygge

Noget om kraft

Om lidt bli’r her stille

Skybrud

Skyerne gråne, og løvet falder

Solen er så rød, mor

Som sol der rammer klodernes gang

Sommersalme

Stille, hjerte, sol går ned

Tit er jeg glad

To søstre

Undertiden

Vi henter tidevandet ind

Vær velkommen, Herrens år

You’ve Got a Friend

Køb Korbogen her.