Syng året ind på Glyptoteket

Publiceret 06-11-2023

Glyptoteket og Højskolerne inviterer til nytårssang fra Højskolesangbogen.

Gå det nye år i møde med nytårssang i Glyptotekets festsal. Mød en række kunstnere, der alle har Højskolesangbogen tæt inde på livet. Foto: Irfaan Khan

Kom og syng med i en god blanding af højtidelig og uformel stemning, når Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening inviterer til nytårssang fra Højskolesangbogen.

Glyptotekets festsal danner rammen om at synge det nye år godt i gang. Omgivelserne i det smukke museum giver både følelsen af en kulturel forankring, men også at både nye og gamle sange kan folde sig særligt ud, når de synges i det æstetiske rum.

Køb billet

Syng året ind

Glyptoteket, København

Lørdag d. 6. januar 2024 kl. 14.00 – 15.30

Køb billetten her

På scenen kan du møde en række kunstnere og musikere, der alle har Højskolesangbogen tæt inde på livet. Oplev fællessang og korfremførelser gennem et udvalg af både traditionelle og nyere sange i Højskolesangbogen. Publikum skal således både synge med og lytte. Repertoiret spænder fra Grundtvig til populærkultur i mangfoldige udtryk.

Husorkestret består af Johanne Louise Schmidt, Ole Kibsgaard, Emil de Wall og konferencier Rasmus Skov Borring. Derudover optræder Ida Wenøe og Julie Maria, der begge er komponister til sange i Højskolesangbogen. Du kan desuden opleve elevkoret fra Johan Borups Højskole under ledelse af Mads Kronborg.

”Syng året ind” er et samarbejde mellem Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening. Foto: Irfaan Khan

Den seneste udgave af Højskolesangbogen udkom i 2020 og er med over en kvart million solgte eksemplarer en af de bedst sælgende bøger i Danmark. Den første højskolesangbog udkom i 1894. 1. november 2023 udgiver Forlaget Højskolerne desuden en ny udgave af Højskolesangbogen for børn med lyriske illustrationer af Zarah Juul.

”Syng året ind” er et samarbejde mellem Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening.

Medvirkende

Johanne Louise Schmidt

Skuespiller og kendt fra en række teater- og TV-produktioner. Hun har for nyligt gjort sig bemærket i bl.a. rollen som kørelærer i filmatiseringen af Stine Pilgaards ”Meter i sekundet”.

Ole Kibsgaard

Musiker og kendt fra bl.a. Shu-Bi-Dua, Kaj og Andrea samt Morgensang på DR sammen med Kaya Brüel.

Emil de Waal

Trommeslager og komponist. Har indgået i diverse pop- og jazzkonstellationer i dansk musikliv gennem mange år.

Rasmus Skov Borring

Konferencier, kapelmester og pianist. Komponist til en række melodier i Højskolesangbogen. Redaktør i Forlaget Højskolerne.

Ida Wenøe

Folksanger og sangskriver. Komponist til en sang i Højskolesangbogen. I 2021 vandt hun en Danish Music Award i kategorien ”Året folksanger”.

Julie Maria

Sanger og sangskriver. Komponist til en sang i Højskolesangbogen. Vinder af Alsang 2020 sangkonkurrence.

Mads Kronborg

Sangskriver og korleder på Johan Borups Højskole. Aktuel med udgivelsen ”Rosingade” med børnesange.

Køb billet

Syng året ind

Glyptoteket, København

Lørdag d. 6. januar 2024 kl. 14.00 – 15.30

Køb billetten her