Repertoiret stod både på ”Jeg ved en lærkerede”, ”Lyse nætter” og ”Gi’ os lyset tilbage”. Københavnske skoleelever fra 0.-6. klasse mødtes i hovedstadens folkeoplysningshus, Vartov, for at synge sammen fra den nye udgave af Højskolesangbogen for børn. De havde øvet sig hjemmefra, og ud over at synge, snakkede eleverne sammen om, hvad de så på billederne, og hvordan det hænger sammen med sangene.
Vores elever var helt vilde med arrangementet. At synge med andre børn og med en dygtig pianist var en stor succes,
siger Yassin Adam Bachiri, skoleleder på VerdensBørn Grundskole


